Historien og rødderne bag Kunstmuseum Basel
Kunstmuseum Basel står som Schweiz' ældste offentlige kunstmuseum, et sted hvor fortid og nutid mødes i en uafbrudt strøm af kreativitet. Museets rødder rækker helt tilbage til 1671, hvor byen og universitetet i Basel erhvervede det betydningsfulde Amerbach-kabinet, en privat samling tilhørende den prominente Amerbach-familie. Denne skelsættende erhvervelse lagde selve fundamentet for det, der i dag er blevet en af Europas ældste og mest omfattende offentlige museumsamlinger. Siden det syttende århundrede har institutionen gennemgået en stødig vækst og har udvidet sine besiddelser til at omfatte et enormt spektrum af værker, der spænder over mange århundreder.
I dag rummer samlingen over 300.000 værker, der hver især bærer på deres egen fortælling. Institutionens historiske dybde er uløseligt forbundet med denne tidlige ophobning af kunst, hvilket muliggør en kontinuerlig udforskning af den visuelle historie fra det femtende århundrede og frem til i dag. Gennem bevaringen af disse omfattende skatte opretholder museet sit videnskabelige fokus og sikrer, at arven fra den oprindelige Amerbach-samling forbliver selve kernen i dets unikke identitet.
Arkitektur og de tre museumsbygninger
Institutionen er fordelt over tre særskilte lokationer, der hver især bidrager til museets rige fortælling. Den primære bygning, Hauptbau, er en autentisk konstruktion fra det nittende århundrede, som er forbundet med Neubau via en underjordisk passage. Mens Hauptbau huser de hovedsaglige samlinger, blev Neubau indviet i 2016 for at give plads til midlertidige udstillinger og værker fra det andet halve af det 20. århundrede. En tredje, separat bygning, Kunstmuseum Basel Gegenwart, ligger smukt placeret langs Rhinen for at være rammen om samtidskunst.
Layoutet i Hauptbau lægger op til en stemningsfuld rejse gennem forskellige epoker. Stueetagen byder velkommen med indgangen, shoppen og bistroen. Under dette niveau, på -1 etagen, findes de særlige udstillinger, såsom "First Homosexuals". De øvre etager er organiseret kronologisk efter perioder; anden sal rummer kunst fra middelalderen, Renæssancen samt det 17., 18. og 19. århundrede, mens tredje sal er dedikeret til samlingerne af modernisme.
Diverse samlinger og kunstneriske epoker
Museets omfattende samlinger strækker sig over flere århundreder og er smukt vævet ind i dets særprægede arkitektoniske rum. I Hauptbau finder man på anden sal kunst fra middelalderen og Renaissancen, som løber videre gennem det 17., 18. og 19. århundrede. Samme bygnings tredje etage er dedikeret til modernismen. Disse samlinger rummer værker af både impressionister og modernister, herunder navne som Pablo Picasso, Van Gogh, Modigliani, Munch, Renoir, Monet, Cézanne og Sisley.
Samlingen præsenterer desuden betydningsfulde hollandske mestre, herunder Rubens, Rembrandt, Bruegel og Brugghen. I Neubau skifter fokus mod det tyvende århundredes anden halvdel, hvor der findes særudstillinger og kunst skabt efter 1950. Dette rum huser også væsentlig amerikansk kunst produceret efter 1950.
Mesterværker og fremragende kunstnere
Museet er anerkendt for sin betydningsfulde samling af værker fra Holbein-familien, en arv der udgør selve fundamentet for institutionens historiske dybde. Denne enestående samling omfatter malerier af både Hans Holbein den Ældre og hans søn, Hans Holbein den Yngre. Men museets rækkevidde strækker sig langt ud over Renæssancen; de omfattende samlinger rummer også mesterværker af navne som Paul Klee, Andy Warhol, Marc Chagall, Georges Braque, Piet Mondrian, Salvador Dalí og Franz Marc.
Modernismens og det tyvende århundredes kunstneriske strømninger er levendegjort gennem specifikke, monumentale værker. Marc Chagall er repræsenteret ved det stemningsfulde The Falling Angel, dateret omkring 1947. Samtidig finder vi Oskar Kokoschka gennem det kraftfulde Bride of the Wind fra omkring 1914. Disse værker eksisterer side om side i en mangfoldig strøm af international kunst, der spænder fra det tidlige femtende århundrede og helt frem til i dag.
Det fysiske rum ånder også gennem skulpturelle former, hvor Rodins statuer er placeret både i museets indre gemakker og i den omgivende have. Samlingens enorme bredde understreges yderligere af følgende værker:
- The Falling Angel, omkring 1947 - Marc Chagall
- Bride of the Wind, omkring 1914 - Oskar Kokoschka
