Venice Håndmalet oliemalerireproduktion

Tidligt liv, familie og uddannelse

William Gedney Bunce blev født i 1840 i Hartford, Connecticut. Han var søn af James M. Bunce og Elizabeth Chester. Hans tidlige år i Hartford lagde fundamentet for et liv dedikeret til at observere landskabets lys og form. I 1856 begyndte han at modtage formel kunstundervisning under Julius Theodore Busch, en maler fra Dresden, som havde bosat sig i Hartford.

Den træning, Bunce modtog, var både vedholdende og fokuseret. Før borgerkrigen søgte han vejledning hos landskabsmaleren William Hart. Disse tidlige lektioner var med til at forme hans blik for den naturlige verden. Senere førte hans studier ham til New York City, hvor han deltog i undervisning på Cooper Union-skolen for at uddybe sin tekniske forståelse af mediet.

Militærtjeneste og den tidlige karriere

Borgerkrigens turbulente år trak Bunce væk fra atelieret og ind i Unionens tjeneste. Han tilbragte to år i det 1. Connecticut Cavalry Regiment, hvor han oplevede kampene i Shenandoah Valley. En skade i benet tvang ham i 1863 til at blive udskrevet fra militæret, en hændelse der efterlod ham med et permanent halt, som blev et fysisk mærke efter hans tid i krigstjenesten.

Efter sin udskrivelse søgte han mod New York City for at kunne dedikere sig fuldt ud til sin kunstneriske uddannelse. Her deltog han i undervisningen på Cooper Union-skolen for at forfine sin teknik. I sommeren 1864 fulgte han landskabsmaleren William Hart på en studierejse til Maine. Disse formative år blev brugt på at opsuge lyset og de organiske former i det amerikanske landskab, før hans blik rettede sig mod det europæiske kontinent.

Ved 1867 havde han forladt de amerikanske kyster for at studere i udlandet. Denne bevægelse markerede begyndelsen på en lang periode præget af observation i mange forskellige storbyer, hvor han gennem direkte studier og rejser søgte en dybere forståelse for sit håndværk.

Europæiske rejser og studieliv

Efter 1867 tilbragte Bunce mere end ti år på vandring gennem Europas storbyer, hvor hans tid blev delt mellem det pulserende London, det historiske Rom og det kunstneriske Paris. I Paris delte han atelier med Augustus Saint-Gaudens, et venskab der skulle vare resten af hans liv. Denne formative studieperiode var ikke begrænset til én bestemt stil eller ét enkelt sted, da han aktivt opsøgte specialiseret undervisning i flere forskellige lande for at forfine sit kunstneriske udtryk.

Hans uddannelse førte ham ind i de store mestre studier. I Düsseldorf modtog han privatundervisning af Andreas Achenbach, og han rejste også til Antwerpen for at studere under Paul Jean Clays. Disse år i udlandet gav ham en dybdegående mulighed for at observere kontinentets unikke lys og former, før han til sidst vendte tilbage til USA.

Hjemkomsten til Amerika og den venetianske periode

I 1879, efter tolv år i Europa, vendte Bunce tilbage til USA. Han slog sig ned i New York og etablerede et atelier i Benedick Building på 80 East Washington Square. Denne periode markerede et skift i hans kunstneriske fokus, idet han begyndte at finde sin faste plads i den amerikanske kunstscene. Allerede i 1880 begyndte hans malerier af de venetianske kanaler at vække opsigt på grund af deres helt særlige sans for farver og komposition.

Lyset fra den venetianske lagune blev en gennemgående og konstant tilstedeværelse i hans værker. Han tilbragte størstedelen af sin tid på at rejse mellem Venedig og USA, et mønster han fastholdt helt frem til udbruddet af Første Verdenskrig. Hans lærreder fra denne æra indfangede ofte vandets dybe stilhed og den helt unikke atmosfære, der findes i den italienske by. Han blev så tæt forbundet med dette sted, at han blev betragtet som en fast bestanddel af det lokale kunstmiljø.

• Venice the Coming Night
• Boats on a Venetian Lagoon
• Venetian scene with sailboats

Mæcenater og professionel anerkendelse

Den stille anerkendelse af hans værker voksede støt, efterhånden som han bevægede sig gennem kunstkredsene i New York og Europa. I 1889, mens han opholdt sig i Biarritz, blev han introduceret for Dronning Victoria, som købte et af hans landskabsmalerier. Dette møde medførte et betydeligt skifte i hans omdømme. Hans navn dukkede også op i de indflydelsesrige cirkler omkring Daniel Cottier og Stanford White, mænd der bevægede sig i de samme sociale rum som hans ligemænd.

Hans status i det amerikanske kunstmiljø blev cementeret gennem flere formelle optagelser. Han blev optaget i American Academy of Arts and Letters i 1898. Senere, i 1907, blev han valgt som fuldgyldigt medlem af National Academy of Design, efter i 1902 var blevet udpeget som associeret medlem. Disse medlemskaber afspejlede en karriere, der havde fundet sin faste base mellem Venedigs kanaler og ateliererne i New York.

De sidste år og døden

I 1908 forlod Bunce New Yorks evige summen for at vende tilbage til sin fødeby, Hartford. Han bosatte sig i huset hos sin søster og svoger, hvor han opførte et nyt atelier for at kunne fortsætte sit kunstneriske virke. Dette fristed gav ham mulighed for at fortsætte med at male i den by, hvor hans liv oprindeligt havde taget sin begyndelse.

Hans liv fik en brat og tragisk afslutning i 1916. Mens han var ved at krydse en vej, blev han ramt og dræbt af en bil – en af de første dødsulykker af denne art i Hartford. Syv år efter hans bortgang blev der afholdt en retrospektiv udstilling med hans værker på Milch Gallery i New York.