Giclée- eller lærredstryk i museumskvalitet med hurtig produktion og fleksible muligheder for finish. ( Køb håndlavet maleri
Skift til digitalt billede)
Vælg mellem vores forudindstillede størrelser, der matcher kunstværkets originale proportioner.
Du kan indtaste dine egne mål for at passe til en specifik ramme eller et bestemt område. Hvis den valgte størrelse ikke stemmer overens med det originale billedes proportioner, vil vi enten beskære kunstværket eller udvide billedet med en spejlet eller ensfarvet kant. En digital mockup vil blive sendt til din godkendelse, før produktionen påbegyndes.
Bemærk venligst, at forhåndsvisningen på skærmen ikke afspejler den faktiske beskæring eller udvidelse. Kun mockuppen vil nøjagtigt vise den endelige komposition.
Selvom specialmål er tilgængelige, anbefaler vi at vælge et mål fra den foruddefinerede liste for at bevare de originale proportioner.
Verdensomspændende levering () på 2 uger i stedet for de sædvanlige 4/5 uger. (9 september)
Olvidar vista y oído
Størrelse på reproduktion
Max Ernst’s “Olvidar vista y oído” (Forget Sight and Hearing) is not merely a painting; it's an immersion into the fractured psyche, a dreamscape rendered with unsettling precision. Created around 1925-1944 during his pivotal years navigating Dadaism and Surrealism, this monochrome work transcends simple representation, offering instead a profound meditation on perception, memory, and the very nature of reality. The image depicts an animal—often interpreted as a horse or equine hybrid—perched upon a low, almost embryonic platform, its form deliberately distorted and imbued with a sense of otherworldly displacement. It’s a scene that simultaneously invites contemplation and evokes a subtle unease, a feeling of being adrift in a realm where logic yields to the subconscious.
Ernst's artistic trajectory during this period was deeply influenced by his experiences during World War I – a trauma that fundamentally reshaped his worldview. This disillusionment fueled an exploration of irrationality and the breakdown of traditional values, themes central to both Dadaism and Surrealism. “Olvidar vista y oído” embodies this shift, rejecting conventional perspective and embracing a deliberately ambiguous space where familiar forms are rendered strange and unsettling.
The painting’s arresting quality stems largely from Ernst's masterful manipulation of printmaking techniques. While the exact method remains debated, it is widely believed to be rooted in his innovative “frottage” process – a technique he developed by rubbing a pencil over textured surfaces like wood grain or fabric. This created an imprint that was then transferred onto paper, generating unexpected patterns and forms. The work also likely incorporates elements of “grattage,” where paint is scraped across the canvas to reveal underlying layers and create a tactile, almost sculptural effect. The fine lines, meticulously rendered, suggest a painstaking process, contributing to the painting’s dense texture and sense of intricate detail.
The monochromatic palette – varying shades of gray – serves not as a limitation but as a powerful tool for emphasizing form and creating an atmosphere of timelessness and melancholy. It strips away distracting color, forcing the viewer to focus on the composition's unsettling geometry and the animal’s distorted anatomy. The use of hatching and cross-hatching further enhances this effect, simulating texture and adding depth without relying on color.
“Olvidar vista y oído” is rich in symbolic potential. The animal itself can be interpreted as a representation of the human psyche – fragmented, vulnerable, and struggling to maintain coherence. Its elevated position suggests a precarious balance, while its distorted form hints at a loss of control or a disruption of established order. The low platform upon which it stands could symbolize the limitations of reason or the constraints imposed by societal expectations. The title itself—"Forget Sight and Hearing"—suggests a deliberate attempt to sever connections with the external world, inviting the viewer to enter into a realm of pure imagination.
Beyond its specific imagery, the painting evokes a broader sense of disorientation and unease. It’s a work that lingers in the mind long after viewing, prompting questions about perception, memory, and the subjective nature of reality. The dreamlike quality of the scene—a blend of familiarity and strangeness—resonates with the core tenets of Surrealism, inviting viewers to confront their own subconscious fears and desires.
“Olvidar vista y oído” stands as a testament to Max Ernst’s pioneering spirit and his profound influence on 20th-century art. It exemplifies his willingness to experiment with unconventional techniques, challenge established conventions, and explore the depths of the human psyche. Reproductions of this captivating artwork continue to inspire artists and collectors alike, offering a glimpse into a world where logic yields to imagination and the boundaries between reality and dream blur.
Max Ernst, født Maximilian Maria Ernst den 1. april 1891 i Brühl, Tyskland, var en rastløs ånd dømt til at blive en af de mest betydningsfulde figurer inden for det 20. århundredes kunst – ikke blot som maler, men også som skulptør, grafiker og digter. Hans rejse var ikke én af konventionel kunstnerisk uddannelse; snarere var det en selvbestemt udforskning drevet af filosofisk søgen efter sandhed, psykologisk fascination og en dyb skepsis over for etablerede normer. Hans far, en lærer af døve og en amatørmaler, gav ham både følsomhed for verden og en rebelsk ånd mod autoritetens krav. Denne tidlige dualitet ville blive en definerende karakteristik af hans kunstneriske vision.
Ernsts akademiske studier ved Bonn Universitetet – omfattende filosofi, kunsthistorie, litteratur, psykologi og psykiatri – var ikke blot distraktioner, men fundamentale elementer der dybt formede hans senere arbejde. Han var ikke bare interesseret i *hvordan* man malede; han kæmpede med *hvorfor*. Denne intellektuelle nysgerrighed førte ham til mødet med Pablo Picassos ikoniske værker, Vincent van Goghs kraftfulde farvepaletter og Paul Gauguins eksotiske landskaber ved Sonderbund udstillingen i Köln i 1912 – et øjeblik der irrevocabelt ændrede hans kunstneriske vej. Moderne kunstens frø var blevet sået.
Første Verdenskrig viste sig at være en vandrende sten for Ernst. Hans erfaring som soldats på Østfronten og Vestfronten efterlod ham dybt rystet, hvilket fremmede en dyb skepsis over for ordenens krav og længsel efter nye udtryksformer. Denne disillusionering fandt frugtbar grund i Dada bevægelsen, som han omfavnede entusiastisk efter hjemkomst til Köln i 1918. Sammen med Hans Arp – en livslang ven og samarbejdspartner – blev Ernst en central figur i Köln Dada gruppen, hvilket afviste konventionelle kunstneriske normer og omfavnede absurditet, chance og anti-rationalitet.
Men Dada var blot et skridt på vejen. I begyndelsen af 1920’erne emigrerede Ernst til Paris og blev medlem af Surrealist bevægelsen, ledet af André Breton. Dette markerede en forskydning mod udforskningen af drømmeverdenen, det ubevidste sind og den irrationelle kraft – hvilket førte ham direkte ind i kunstens mest revolutionerende årti. Påvirket af Sigmund Freuds psykoanalytiske teorier søgte Ernst at låse op menneskelig erfaringens skjulte dybder gennem sin kunst. Han var ikke interesseret i at gengive virkeligheden som den præsenterede sig; snarere ønskede han at afsløre de underliggende psykologiske kræfter, der formåde den.
Ernsts kunstneriske innovation udvidede sig ud over emnevalg; han var en hensynsløs eksperimentator med teknik. Han tog ikke blot eksisterende metoder – han opfandt nye. Hans mest kendte bidrag er frottage, hvor bly eller grafittegning rubses over teksturerede overflader for at skabe ovrekspektakulære og atmosfæriske billeder. Denne teknik, født af en øjeblikkelig beslutning om at observere træets årer, tillod Ernst at nå ud til det ubevidste og generere former der modsatte sig bevidst kontrol. Dette var ikke blot stilistiske valg; det var integreret i hans søgen efter det psykologiske og hans ønske om at udfordre konventionelle kunstneriske grænser.
Han udnyttede også collage mesterligt – ved at sammensætte forskellige elementer – billeder fra magasiner, videnskabelige illustrationer, fotografier – til surrealistiske kompositioner der udfordrede konventionelle repræsentationens ideer. Disse teknikker var ikke blot stilistiske valg; de var centrale for hans udforskning af det ubevidste og hans ønske om at udfordre kunstens konventionelle grænser.
Udbruddet af Anden Verdenskrig tvang Ernst til at flygte Europa og fandt tilflugt i USA hvor han fortsatte med at male og eksperimentere med nye teknikker gennem hele eksilen før hans død den 1. april 1976 i Paris.
1891 - 1976 , Tyskland