Se i rummet Se i AR Skift til printsalg Køb håndmalet maleri Del som kort
Detaljer Guide Tilføj til favoritter Download Lignende værker Røntgenundersøgelse Diasshow Spørgsmål og svar Præsentation Statistikker

Jealousy

Dimensioner
67.0 x 100.0 cm

Edvard Munch’s haunting ‘Jealousy,’ painted in 1895, captures profound emotional turmoil with its expressive brushstrokes and symbolic depiction of longing—a masterpiece from the Symbolist movement inviting you to explore its evocative beauty.

Ekspressionistisk pioner Edvard Munch skabte det ikoniske Skriget. Opdag hans hjemsøgende mesterværker om angst og følelser i dag.

Få en printklar fil, der rækker langt ud over web-forhåndsvisningen. Hvert digitalt billede, vi sælger, stammer fra en højopløst master i vores database — typisk mellem 5.000 og 15.000 pixels i bredden — så du med selvtillid kan printe stort, beskære tæt eller gengive fine detaljer.

Ingen fil forlader vores studie uden at være blevet behandlet. En digital ekspert kontrollerer farverne i forhold til det originale maleri og korrigerer dem efter behov, hvorefter klarhed og detaljer forbedres med professionelle retoucheringsværktøjer — altid med fuld respekt for kunstnerens penselstrøg og stil. Resultatet er et billede, der ligner selve maleriet, og ikke blot et scannet billede med et filter.

Du godkender først, når du er tilfreds: Vores ekspert sender billedet til din gennemgang via e-mail inden for 72 timer. Ikke tilfreds? Bed om rettelser eller forbedringer, eller anmod om en refundering, hvis kvaliteten ikke lever op til forventningerne.

Dette er den kvalitet, som forlag, designstudier, gallerier og trykkerier stoler på.

Digitalt billede

Download en højopløselig fil til personlig fremvisning, print og kreative projekter. ( Skift til printsalg Køb håndmalet maleri)

Samlet pris

Dkr 166,12

Inkluderet i alle ordrer på digitale billeder

Ekspertise i digital levering, garanteret

Når du vælger WahooArt.com, får du ikke blot et billede – du modtager et professionelt optimeret digitalt kunstværk, skabt med præcision og sikret med en tilfredshedsgaranti. Her er alt, hvad din ordre automatisk indeholder:

Hurtig levering via e-mail

Din højtopløselige digitale billedfil sendes til din e-mail inden for 72 timer efter bestilling – klar til øjeblikkelig brug.

AI-optimeret digital fil

Dit kunstværk optimeres professionelt ved hjælp af avancerede AI-værktøjer og manuel redigering, hvilket sikrer maksimal detaljegrad, klarhed og farvenøjagtighed.

Gratis livslang genlevering

Har du ved en fejl slettet eller mistet din fil? Ingen bekymring – vi sender den igen til enhver tid, helt gratis.

Ingen importgebyrer – nogensinde

Nyd dit kunstværk med det samme uden told, afgifter eller leveringsgebyrer – digitale downloads er altid skattefrie.

Garanteret farvenøjagtighed

Vi sikrer, at dit digitale billede gengiver de originale farver så præcist som muligt ved hjælp af professionelle værktøjer og farvestyring.

100 dages tilfredshedsgaranti

Hvis du ikke er tilfreds med dit digitale billede, vil vi revidere det eller refundere 100% inden for 100 dage – uden spørgsmål.

100% Pengene tilbage-garanti

Ik tilfreds? Få fuld refusion inden for 100 dage efter modtagelse af din digitale fil – uden spørgsmål.

Mængderabat ved storkøb

Køb 3 billeder, spar 10% - Køb 5, spar 15% - Køb 10+, spar 20%. Ideelt til kreative projekter, gallerier og bureauer.

Hurtige fakta

  • Location: Private Collection
  • Title: Jealousy
  • Notable elements or techniques: Expressive brushstrokes
  • Artistic style: Psychological realism
  • Dimensions: 67 x 100 cm
  • Influences: Romanticism

A Portrait Steeped in Unease: Exploring Edvard Munch’s ‘Jealousy’

  • Subject Matter: Edvard Munch's “Jealousy,” painted in 1895, presents a psychologically charged portrait depicting a man and woman within an intimate domestic setting. The composition focuses intently on the male figure’s gaze—directed outwards, away from the viewer—suggesting preoccupation with something unseen yet powerfully felt.
  • Style: Munch's style aligns firmly with Expressionism, prioritizing emotional intensity over realistic representation. He abandons conventional perspective and employs distorted forms to convey inner turmoil and psychological distress. The painting eschews polished surfaces for a deliberately rough texture, mirroring the turbulent emotions depicted.

Technique: Color and Texture as Vehicles of Emotion

  • Color Palette: Munch utilizes a muted color palette dominated by earthy tones—browns, ochres, and reds—creating an atmosphere of subdued melancholy. However, splashes of crimson appear prominently on the woman’s dress and vase, injecting bursts of passionate energy into the scene. These contrasting hues amplify the underlying tension and underscore the emotional core of the artwork.
  • Brushwork: Munch employs loose, agitated brushstrokes that contribute significantly to the painting's expressive quality. Thick impasto—heavy application of paint—creates a palpable textural surface, emphasizing the artist’s desire to capture not just what he sees but how he feels. The visible brushstrokes convey movement and instability, mirroring the psychological state of the depicted individuals.

Historical Context: Fin-de-Siècle Anxiety and Munch's Personal Trauma
  • The Zeitgeist: “Jealousy” emerged during the Fin-de-Siècle period—a time of profound social and intellectual upheaval characterized by anxieties about modernity, sexuality, and existential uncertainty. Munch’s work reflects this broader cultural preoccupation with psychological vulnerability and the darker side of human experience.
  • Munch's Influences: Munch drew inspiration from Symbolism and Nietzschean philosophy, exploring themes of guilt, shame, and the subconscious mind. His own personal struggles—including his father’s mental illness and the loss of loved ones—fueled his artistic vision and informed his depiction of emotional distress.

Symbolism: Decoding Layers of Meaning
  • The Woman's Dress: The woman’s scarlet dress serves as a visual emblem of passion, desire, and perhaps even repressed anger. Its bold color contrasts sharply with the muted tones of the room, highlighting her emotional intensity.
  • The Vase: Positioned centrally within the composition, the vase symbolizes fertility and beauty—elements juxtaposed against the backdrop of unspoken jealousy. It represents a fragile ideal threatened by internal conflict.

Emotional Impact: A Window into Inner Turmoil
  • Psychological Resonance: “Jealousy” transcends mere visual representation, immersing viewers in a realm of psychological discomfort and emotional vulnerability. Munch’s masterful use of color, texture, and composition compels contemplation on themes of insecurity, longing, and the corrosive effects of unresolved feelings.
  • Legacy: This painting remains a cornerstone of Expressionist art, cementing Munch's reputation as one of the most influential artists of his era. Its enduring power lies in its ability to evoke profound empathy for the human condition—a testament to Munch’s unparalleled capacity to translate inner experience into visual form.

Spørgsmål og svar

Hvilken følelse formidler "Jealousy" af Edvard Munch?

"Jealousy" er forbundet med en Melancholic stemning. Den emotionelle tone beskriver det indtryk, værket efterlader.

Hvordan kan jeg købe en digital fil af "Jealousy" af Edvard Munch?

Et digitalt billede af "Jealousy" af Edvard Munch kan købes på siden for Digitalt billede: et højopløseligt digitalt billeddownload.

Hvornår og med hvilke materialer blev "Jealousy" skabt?

"Jealousy" blev skabt i 1895 med Acrylic-teknikken. Materiale og dato beskriver, hvordan og hvornår originalen blev lavet.


Kunstnerens biografi

Livet og identiteten bag Edvard Munch

Edvard Munch var en norsk maler, hvis liv var dybt vævet sammen med landskaberne og den tunge atmosfære i hans hjemland. Han blev født den 12. december 1863, og han brugte størstedelen af sin eksistens på at navigere i den menneskelige psykes kompleksitet gennem pensel og grafiske værktøjer. Hans værker føltes ofte som en direkte forlængelse af hans egne indre kampe, hvor han transformerede private følelser til noget synligt og fælles. Han forblev en aktiv kraft i kunstverdenen helt frem til sin død den 23. januar 1944.

Hans evne til at indfange de rystelser, der udgør den menneskelige eksistens, nåede et højdepunkt i 1893 med skabelsen af Skriget. Dette specifikke værk er blevet et af de mest anerkendte billeder i vestlig kunst, verdenskendt for sin skildring af eksistentiel angst. Hvor mange kunstnere søgte at gengive den fysiske verden, var Munch optaget af det, der ikke kan ses – såsom angst og ensomhedens tyngde. Han brugte farver og former til at give skikkelse til de usynlige kræfter, der ryster den menneskelige ånd.

Gennem sin lange karriere producerede han en enorm mængde værker, der spændte over mange forskellige medier. Hans produktion omfattede blandt andet:

Tidligt liv, familie og uddannelse

Edvard Munch blev født i 1863 midt i Norges barske landskaber. Hans barndom blev formet af et hjem, hvor sygdom var en konstant følgesvend. I 1868 døde hans mor af tuberkulose, et tab, der satte dybe spor i den lille dreng. Denne følelse af skrøbelighed blev endnu mere gennemgribende i 1877, da hans søster, Johanne Sophie, også måtte give fortabt for tuberkulosen i en alder af blot 15 år. Disse tidlige tab betød, at dødelighedens skygger blev vævet direkte ind i selve fundamentet af hans dagligdag.

Hans far, Christian Munch, arbejdede som læge og medicinsk embedsmand. Christian var en mand præget af intens religiøs hengivenhed, men han kæmpede også med et temperament, der var nervøst og besat af religion. Hjemmets atmosfære var ofte tung af denne følelse af angst. Da han voksede op i sådanne omgivelser, fandt Edvard ofte trøst i tegning for at holde sig beskæftiget under de lange vintre, hvor sygdom holdt ham væk fra skolen. Disse tidlige erfaringer med sorg og frygt ville i sidste ende finde vej til hans lærreder.

Til sin formelle uddannelse gik han på Statens Kunstakademi i Kristiania. Det var her, han begyndte at udvikle de tekniske færdigheder, der skulle understøtte hans senere udforskning af den menneskelige psyke. Hans uddannelse lagde fundamentet for en karriere dedikeret til at oversætte indre smerte til visuel form.

De bohemeagtige cirkler i Kristiania

I gaderne i Kristiania, det tidligere navn for Oslo, fandt Munch et fællesskab, der udfordrede alt det, han var blevet undervist i. Han bevægede sig i byens bohemeagtige cirkler, en gruppe mennesker, der levede uden for tidens strenge regler. Blandt dem var den naturalistiske maler Christian Krohg, som var en del af denne progressive kreds. Disse sammenkomster var ikke blot sociale begivenheder; de var rum, hvor nye måder at se verden på blev debatteret og levet i bedste velgående.

Det var gennem indflydelsen fra nihilisten Hans Jæger, at Munchs egen vej begyndte at ændre sig. Jæger opfordrede ham til at bevæge sig væk fra tidens høflige, akademiske traditioner. Han opmuntrede kunstneren til at kigge indad og male sin egen emotionelle og psykologiske tilstand. Dette var en radikal tanke. I stedet for at forsøge at indfange verden, som den fremstod for andre, begyndte Munch at bruge sit lærred til at udtrykke de indre storme i sit eget sind.

Rejser og indflydelser i Paris og Berlin

At bevæge sig gennem de europæiske kunstcentre gav Munch mulighed for at se sine egne impulser spejlet i andre kunstneres værker. I Paris stødte han på teknikkerne hos kunstnere som Paul Gauguin og Vincent van Gogh. Han lærte meget af dem og absorberede, hvordan de brugte farve og form til at bevæge sig ud over den simple repræsentation. Hans tid i byen bragte ham også i kontakt med Henri de Toulouse-Lautrec. Disse møder hjalp ham med at forfine en måde at se på, der prioriterede det indre frem for det ydre.

Hans ophold i Berlin forskød hans fokus mod de dybere, mere urolige lag af det menneskelige sind. Det var her, han mødte den svenske dramatiker August Strindberg. Disse forbindelser med skikkelser som Strindberg pressede hans undersøgelser af psykologiske temaer yderligere. Han begyndte at bruge sin kunst til at udforske den menneskelige eksistens' rystelser, og bevægede sig væk fra naturalistiske skildringer mod en stil, der kunne formidle den tunge vægt af frygt og angst.

Teknik og sjælemalingens stil

Munch stræbte ikke efter at efterligne den fysiske verden, som den fremstod for øjet. I stedet søgte han at eksternalisere sin indre tilstand, en metode han kaldte sjælemaling. Gennem forvridne former og rytmiske linjer formidlede han de rystelser, der udgør den menneskelige eksistens, og transformerede psykisk nød til en synlig, mærkbar form. Hans penselstrøg afspejlede ofte hans eget sinds turbulens, hvor han brugte farver og former til at oversætte det, han følte, snarere end det, han så.

Dette fokus på det indre førte ham til omfattende eksperimenter med forskellige medier. Han var en yderst aktiv grafiker, der arbejdede med litografi, træsnit og radering for at udvide sit kunstneriske rækkevidde. Hans tekniske spændvidde var bred og omfattede dybtryksmetoder som akvatinte, koldnål og kobberstik. Disse metoder gjorde det muligt for ham at lægge lag af teksturer og linjer, der spejlede den menneskelige følelses kompleksitet.

  • Skriget (1893)
  • Madonna (1894)
  • Det syge barn (omkring 1926)

Livets Frise og de centrale værker

Munch søgte at indfange de tilbagevendende cyklusser i den menneskelige eksistens gennem en række værker, han kaldte Livets Frise. Denne samling fokuserede på de tunge, uundgåelige temaer som kærlighed, frygt, død og angst. Han stræbte ikke efter en simpel skildring af livet, men snarere en udforskning af de indre storme, der definerer det. Hans malerier fungerede ofte som en måde at bearbejde den sorg og de psykiske rystelser, der havde fulgt ham siden ungdommen.

Mange af hans mest anerkendte billeder udspringer af disse personlige kampe. Han udtænkte Skriget, mens han opholdt sig i Kristiania, hvor han brugte hvirvlende, flammende landskaber til at repræsentere en følelse af eksistentiel rædsel. I andre værker rettede han sit blik mod de komplekse menneskelige relationer og livets skrøbelighed. Madonna udforsker krydsfeltet mellem seksualitet og dødelighed, mens Det syge barn forbliver en rørende påmindelse om tabet af hans søster, Sophie. Disse værker afspejler et menneske, der forsøger at finde mening i de skygger, der forfulgte ham.

  • Skriget (1893)
  • Madonna (1894)
  • Det syge barn (omkring 1926)
  • Pubertet (1894–95)

De senere år og døden

De senere år af Munchs liv var præget af et markant skift i både hans personlige vaner og hans kreative miljø. Efter et mentalt sammenbrud i 1908 traf han den skæbnesvangre beslutning at give slip på det tunge alkoholforbrug. Denne transformative periode førte ham væk fra ungdommens turbulente sociale scener og ind i en ny tilværelse. I stedet brugte han sine resterende år på at arbejde i fred og afskærmet stilhed, hvor han fandt et roligt rum til at videreføre sit kunstneriske virke.

Hans produktion forblev ufortrøden helt frem til hans sidste dage. Da han gik bort i 1944, havde han opbygget en omfattende samling på 1006 malerier. Mens verden omkring ham var vidne til de enorme omvæltninger under Anden Verdenskrig, overlevede størstedelen af hans værker konflikten, hvilket sikrede, at hans visuelle sprog forblev tilgængeligt for eftertidens generationer til både at studere og opleve.

Den varige arv og indflydelse

Munchs evne til at konfrontere de mørkere aspekter af den menneskelige tilstand var med til at bane vejen for den tyske ekspressionisme. Som en pioner inden for ekspressionismen bevægede han sig væk fra den akademiske kunsts høflige regler for at finde en metode til at udstille sindets indre storme. Ved at oversætte psykisk nød til visuel form ændrede han fundamentalt den måde, kunstnere griber lærredet an på. Hans værk blev en hjørnesten i modernismens bevægelse og forskød fokus fra det, øjet ser, til det, sjælen gennemgår.

Hans nærvær mærkes dybt i den norske kunsthistorie. Gennem sin udforskning af universelle menneskelige erfaringer var han med til at definere en national identitet. Den måde, han brugte farver og forvridne linjer på til at kommunikere eksistensens rystelser, satte et spor, som mange efterfølgende kunstnere fulgte. Hans indflydelse rakte langt ud over Norges grænser og har præget den moderne verdens opfattelse af angst og isolation.

  • The Scream (1893)
  • Madonna (1894)
  • The Sick Child (omkring 1926)

Hvor man kan opleve værkerne i dag

For at opleve dybden og bredden af hans livsværk må man rejse til Oslo i Norge. Munch Museet er den primære vogter af hans eftermæle og huser en enorm samling, der spænder over hele hans kunstneriske produktion. Det er et sted, hvor omfanget af hans skaberkraft for alvor træder frem, og som tilbyder et indblik i de eksistentielle temaer, han udforskede gennem årtier med både maleri og grafisk arbejde.

Andre betydningsfulde værker findes i byens øvrige store institutioner. Nationalgalleriet i Oslo besidder tempera- og farveblyantversionen fra 1893 af Skriget. Dette specifikke værk tilbyder en anden tekstur og en anden stemning sammenlignet med de øvrige versioner. Desuden er Norges Nationalmuseum hjemsted for en version af Madonna, hvilket giver de besøgende mulighed for at se, hvordan han nærmede sig det samme motiv gennem forskellige kunstneriske linser.

  • Skriget (1893) - Nationalgalleriet, Oslo
  • Madonna - Norges Nationalmuseum
Edvard Munch

Edvard Munch

1863 - 1944 , Sverige

Kort fortalt

  • Artistic Movement Or Style:
    • Ekspressionisme
    • Symbolisme
  • Artists Or Movements Influenced By This Artist: ['Tysk ekspressionisme']
  • Artists Who Influenced This Artist:
    • Paul Gauguin
    • Vincent van Gogh
  • Date Of Birth: 1863
  • Date Of Death: 1944
  • Full Name: Edvard Munch
  • Nationality: Norsk
  • Notable Artworks:
    • Skriget
    • Madonna
    • Det syge barn
    • Puberteten
  • Place Of Birth: Adelsbruk, Sverige