Napoleon, First King of Italy er det mest berømte maleri af Andrea Appiani, som er i Musée Napoléoniens samling i Aix-en-Provence. Head of Laocoon (1790) og Head of Laocoon (1790) er de næste to værker, som verden kender bedst. Udvalgt fra de 41 værker af Andrea Appiani i vores katalog er her de 41, som samlere og museumsgæster oftest opsøger, inklusiv årstal, museum og historien bag hvert værk.
Rangordnet efter vores popularitetsscore, som kombinerer søgninger, besøg og ordrer for hvert værk. Opdateret oktober 2026. Hvert mesterværk på denne side kan bestilles som en håndmalet oliereproduktion i museumskvalitet eller som et kunsttryk i den størrelse, du vælger.
In the heart of the Neoclassical era, few works capture the intersection of political triumph and divine myth as profoundly as Andrea Appiani’s Allegory on the Peace of Pressburg. Completed in 1808, this monumental masterpiece serves as more than a mere historical record; it is a breathtaking theatrical performance rendered in oil. The painting commemorates the Treaty of Pressburg, a pivotal moment that solidified Napoleon Bonaparte's dominion over Lombardy and…
This work is a Self-portrait by the Italian Neoclassical painter Andrea Appiani. Created about 1790, the piece offers a quiet moment of introspection from the artist himself. It captures the subject in a three-quarter view, presenting a sense of psychological depth through a somber and contemplative expression.
Andrea Appiani’s “General Desaix”: A Portrait of Napoleonic Dignity The painting "General Desaix" by Andrea Appiani stands as a testament to the Neoclassical style's preoccupation with idealized form…
Tag den med hjem →
In the annals of military history, few moments possess the cinematic tension found in Andrea Appiani’s depiction of Napoleon Bonaparte at the Battle of Lodi. This evocative work…
Bestil en håndmalet kopi →
In the delicate interplay of line and light, Andrea Appiani captures a moment of profound mythological significance in his preparatory study, Psyche Worshipped as the Personification of Beauty.…
Tag den med hjem →
In the delicate lines of Andrea Appiani’s preparatory study, Psyche Asking Proserpine for Her Box of Beauty, we find ourselves transported to a moment of profound mythological tension…
Tag den med hjem →
This remarkable portrait exemplifies Appiani's profound understanding of neoclassical aesthetics and remains an invaluable treasure for collectors and admirers alike.
Tag den med hjem →
De fire motiver, der optræder hyppigst blandt disse mesterværker, med det fineste eksempel på hvert enkelt.
De 8 museer, der rummer flest af malerierne på denne side.
| Museum | By | Værker af Andrea Appiani | Malerier fra denne liste |
|---|---|---|---|
 Pinacoteca di Brera |
Milano | 8 | Apollo and Daphne, Self-portrait, The Death of Adonis |
 Indianapolis Kunstmuseum |
Indianapolis | 2 | Head of Laocoon, Head of Laocoon |
 Fondazione Cariplo |
Milano | 2 | Psyche Worshipped as the Personification of Beauty, Psyche Asking Proserpine for Her Box of Beauty |
 Musée Napoléonien |
Aix-en-Provence | 1 | Napoleon, First King of Italy |
 Cleveland Museum of Art |
Cleveland | 1 | Portrait of a Musician |
 Walters Art Museum |
Baltimore | 1 | The Baptism of Christ |
 Carnavalet Museum |
Paris | 1 | Ms. Hamelin, born Jeanne Geneviève Fortunée Lormier-Lagrave |
 Pushkin State Museum of Fine Arts |
Moskva | 1 | Allegory on the Peace of Pressburg |
Andrea Appiani arbejdede i 19 år, fra 1790 til 1808: her er den lange karriere år for år, gennem de mest kendte malerier.
This work is a Self-portrait by the Italian Neoclassical painter Andrea Appiani. Created about 1790, the piece offers a quiet moment of introspection from the artist himself. It…
Andrea Appiani’s “General Desaix”: A Portrait of Napoleonic Dignity The painting "General Desaix" by Andrea Appiani stands as a testament to the Neoclassical style's preoccupation with idealized form…
In the heart of the Neoclassical era, few works capture the intersection of political triumph and divine myth as profoundly as Andrea Appiani’s Allegory on the Peace of…
Napoleon, First King of Italy, Musée Napoléonien, Aix-en-Provence. Derefter følger Head of Laocoon (1790) og Head of Laocoon (1790).
Napoleon, First King of Italy, Head of Laocoon, Head of Laocoon, Portrait of a Musician, The Baptism of Christ, Ms. Hamelin, born Jeanne Geneviève Fortunée Lormier-Lagrave, Apollo and Daphne, Allegory on the Peace of Pressburg, Two Children of the Artist og Self-portrait. Ranglisten ovenfor angiver årstallet og museet for hver af dem.
Vores katalog indeholder 41 værker af Andrea Appiani, dateret fra 1790 til 1808.
De fleste af dem findes i Pinacoteca di Brera (Milano), Indianapolis Kunstmuseum (Indianapolis) og Fondazione Cariplo (Milano). Tabellen ovenfor lister museerne enkeltvis.
I 1790: 3 af de 41 værker på denne side stammer fra denne periode, herunder Head of Laocoon.
Det tidligste på denne side er Head of Laocoon (1790), det seneste Allegory on the Peace of Pressburg (1808).
Portraits (5), Napoleon (4) og Power (3), blandt de 41 værker på denne side.
Oil On Canvas: 3 ud af de 41 værker på denne side.
Neoclassicism, som malerierne på denne side viser.
Apollo and Daphne, Self-portrait og The Death of Adonis er blandt de 8 værker på denne side, som er i Pinacoteca di Brera, Milano's samling.
Ja. Hvert maleri på denne side kan bestilles som en håndmalet oliereproduktion i museums kvalitet eller som et kunstprint i den størrelse, du ønsker, direkte fra maleriets egen side.
Da Andrea Appiani blev født i Milano i 1754, trådte han ind på scenen som en skelsættende skikkelse i den italienske nyklassicistiske kunstverden i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede. Selvom hans liv oprindeligt var tiltænkt en medicinsk karriere i fodsporene på sin far, ledte Appianis kunstneriske lyst ham mod studierne under Carlo Maria Giudici ved et privat akademi, hvilket lagde fundamentet for hans fremtidige bedrifter. Hans uddannelse blev yderligere beriget gennem vejledning fra Antonio de' Giorgi ved Ambrosiana-galleriet og af Martin Knoller, hvilket uddybede hans forståelse for oliemalingens teknikker. Denne alsidige dannelse, parret med en fascination for klassisk æstetik fremmet af digteren Giuseppe Parini, formede Appianis kunstneriske vision og drev ham mod at blive en berømt maler, kendt for sine elegante portrætter, monumentale freskoer og prestigefyldte bestillinger fra prominente skikkelser som Napoleon Bonaparte.
Appianis tidlige karriere var præget af en dedikation til at mestre forskellige teknikker. Han begyndte med freskoen af Sankt Gervasium og Protasium i 1776, efterfulgt af altertavler som dem til kollegiatkirken Santa Maria Nascente i Arona (1lag 1782) og Bebudelsen til Ospedale Maggiore i Milano (1784). Hans arkitektoniske designs til højalteret i Duomo di Monza (1786-1798) udstillede hans spirende talent, mens hans arbejde med scenografi i Firenze i perioden 1783-1784 demonstrerede hans alsidighed. Hans anatomiske studier ved Ospedale Maggiore, side om side med billedhuggeren Gaetano Monti, gav ham en afgørende forståelse for den menneskelige form – et element, der senere ville gennemsyre hans bemærkelsesværdigt livagtige portrætter og dynamiske kompositioner.
Den franske besættelse af Milano i 1790'erne viste sig at være en transformativ periode for Appiani. Han vandt hurtigt gunst hos Napoleon Bonaparte, blev hofmaler og modtog bestillinger, der markant hævede hans status. I denne tid producerede han talrige portrætter af kejseren og andre nøglefigurer i regimet, herunder det ikoniske ”Napoleon ved Lodi” (et værk der nu er tabt, men dokumenteret), sammen med elegante skildringer som ”Venus og Kærligheden” og ”Rinaldo i Armidas have”. Hans kunstneriske evner blev også anvendt til officielle formål – design af medaljer og udarbejdelse af visuelt materiale til regeringsmeddelelser. Denne periode var vidne til en eksplosion i hans produktivitet, hvilket afspejlede både hans personlige ambition og den mæcenatvirksomhed, han nød godt af.
Appianis mest ambitiøse projekter i denne æra omfattede de detaljerige freskoer i Rotonda i den Kongelige Villa i Monza (1789-1790), inspireret af Rafaels arbejde i Villa Farnesina i Rom, samt den storslåede cyklus, der skildrer myterne om Apollo i Casa Sannazzende i Milano (1795-1796). Disse freskoer cementerede hans position som en førende figur inden for nyklassicistisk dekoration og fremviste hans mesterskab i perspektiv, farve og narrativ komposition. ”Parnassus”, der repræsenterer Apollo og muserne i loftet på spisestuen i den Kongelige Villa, står stadig som et særligt berømt eksempel på hans kunstneriske kunnen.
Appianis eftermæle er dybt forankret i hans monumentale freskoer. Cyklussen, der skildrer de fire evangelister og kirkefædrene til kuplen og pendenterne i Santa Maria presso San Celso (1795), står som et vidnesbyrd om hans tekniske formåen og fortælleevne. På samme måde betragtes freskoen ”Parnassus” i den Kongelige Villas spisestue som et af hans mesterværker, da den indfanger essensen af klassisk mytologi med en bemærkelsesværdig detaljerigdom og dynamik. Hans arbejde i det Kongelige Palads i Milano – allegorier over dyder til ære for Napoleon samt skildringer af historiske begivenheder – styrkede yderligere hans ry som en hofmaler af ekstraordinær dygtighed.
Udover disse storslåede bestillinger strakte Appianis kunstneriske virke sig til mindre, men ligeså betydningsfulde værker. Hans portræt af Giulia Beccaria og hendes søn Alessandro Manzoni som barn (1790) er et rørende eksempel på hans evne til at indfange menneskelige følelser og familiære bånd. ”Mødet mellem Rakel og Jakob” til en kirke i Alzano (malet omkring 1798), som nu findes i Brera, demonstrerer hans kontrol over komposition og dramatisk historiefortælling. Hans arbejde omfattede også design af dekorative elementer til teatre og private residenser, hvilket understregede hans alsidighed som kunstner.
Trods sin succes under den napoleonske æra faldt Appianis lykke dramatisk efter Napoleons fald i 1814. Hans understøttelse fra Kongeriget Italien blev inddraget, hvilket kastede ham ud i fattigdom. Denne periode markerede et betydeligt tilbageslag for kunstneren, der havde dedikeret det meste af sit liv til at tjene det kejserlige hof. Appiani fortsatte dog med at male og producerede portrætter og mindre værker, omend uden den samme grad af anerkendelse eller økonomisk støtte.
Andrea Appianis kunstneriske arv rækker ud over hans individuelle mesterværker. Han adskilles ofte fra sin grandnev, Andrea Appiani (en historiemaler i Rom), ved titlen ”den ældre”. Hans arbejde fortsætter med at blive studeret og beundret for sin elegance, tekniske dygtighed og legemliggørelse af nyklassicistiske idealer. Brera-galleriet i Milano huser en betydelig samling af hans malerier, herunder ”Olympus”-freskoen, som giver besøgende et indblik i livet og kunsten hos denne bemærkelsesværdige italienske maler. Hans indflydelse kan stadig ses i værkerne fra de efterfølgende generationer af kunstnere, der fulgte i hans fodspor.
