Vælg en stemning, og rummet svarer selv — lyset køles eller varmes, luften skifter tempo, og kun de værker, der bærer den følelse, træder frem fra mørket. Alt andet viger tilbage i skyggen.
Den kejserlige Durbars portrætmaler Frank Brooks indtager en helt særlig og snæver niche i historien om britisk malerkunst. Han var hverken teoretiker eller revolutionær, men snarere en yderst dygtig iagttager af status og identitet. Hans værker bærer vægten af en specifik æra, defineret ved skæringspunktet mellem det britiske kolonistyre og portrættets formelle traditioner. At betragte et portræt af Brooks er at se det nittende og tid
lige tyvende århundredes stive sociale hierarkier gengivet med teknisk præcision. Hans uddannelse begyndte i Salisbury og fortsatte i London, hvilket gav ham det fundamentale håndværk, der var nødvendigt for at navigere i datidens konkurrenceprægede kunstkredse. Allerede i 1880 var han en fast del af Royal Academy of Arts. Dette var ikke et spørgsmål om held, men resultatet af en disciplineret efterlevelse af den britiske malerskole.…