Félix-Auguste Clément

Tidlige år og kunstnerisk uddannelse

Félix-Auguste Clément blev født i Donzère, Frankrig, den 20. maj 1826. Hans tidlige år blev formet af den stille disciplin fra den formelle uddannelse. Mellem 1843 og 1848 tilbragte han sin tid ved École nationale des beaux-arts de Lyon. Her arbejdede han under vejledning af Jean-Claude Bonnefond, hvor han lærte sit håndværks grundlæggende mekanik, før han bevægede sig mod centrum af den franske kunstverden.

I 1848 ankom han til Paris for at indtræde i École des Beaux-Arts. Denne studieperiode førte ham ind i ateliererne hos Michel Martin Drolling og François-Édouard Picot. Han brugte disse år på at forfine sin teknik og observere nuancerne i lys og form under deres instruktion. Hans fremskridt gennem disse institutioner førte til en betydelig anerkendelse i 1856, da han blev tildelt Prix de Rome. Denne ære fulgte hans maleri af den unge Tobias' hjemkomst, et værk der markerede et afgørende øjeblik i hans tidlige udvikling.

Rejser og orientalistiske bestillinger

Efter at have tilbragt flere år i Rom, begav Clément sig mod Egypten i 1862. Her brugte han sin tid på at skitsere monumenter og indfange scener fra det kongelige livs udfoldelser. Hans tilstedeværelse i regionen førte til adskillige bestillinger, hvoraf mange var anmodet af Khediven. Han bevægede sig gennem det vidstrakte landskab og dokumenterede både det særegne lys og områdets arkitektoniske strukturer.

Hans virke i Egypten omfattede en specifik opgave fra Prins Halim, som ønskede at dekorere Choubrah-paladset nær Cairo. Til dette formål malede han Scènes de chasse à la gazelle. Disse værker fokuserede intenst på de specifikke bevægelser og de unikke omgivelser, som det lokale miljø bød på. Ved 1868 var han vendt tilbage til Frankrig.

Senere blev han af den franske regering udpeget til at rejse til Padua. Hans opgave var at kopiere værker af Andrea Mantegna. Dette arbejde førte ham til Eremitani-klosteret, hvor han dedikerede sin kunstneriske indsats til de eksisterende fresker.

Udstillinger og undervisningskarriere

Cléments tilstedeværelse på den internationale kunstscene blev markeret af adskillige betydningsfulde udstillinger. Han fremviste sine værker ved den anden årlige internationale udstilling i London i 1872, og blot et år senere var han en del af Expo Vienna 1873. Hans kunst mødte også et bredt publikum ved Exposition Universelle i 1878, og disse optrædener bragte hans stemningsfulde scener ud for øjnene af et vidtstrakt publikum over hele Europa.

I perioden mellem 1874 og 1877 besad han en stilling som professor ved École Nationale i Lyon. Denne undervisningsperiode gav ham mulighed for at videregive sin tekniske ekspertise i en akademisk ramme. Efter disse tre år forlod han dog rollen og trak sig tilbage fra undervisningslivet. Hans tid i Lyon står som et særskilt kapitel i hans professionelle liv, placeret i overgangen mellem hans store rejser og hans senere år.

Værk og stilistisk udtryk

Cléments penselstrøg finder ofte hvile i landskaber og portrætter, der er defineret af en strålende farvepalet. Han besad en særlig evne til at indfange figurer, der udstråler en iboende adelighed, ofte fremstillet i hieratiske og ubevægelige positurer. Disse motiver fremstår samlede og urokkelige, som om de er fanget i et øjeblik af stille ritual. Hans kunstneriske virke bevæger sig smidigt mellem landskabets vidstrakte lys og den specifikke, detaljerede tilstedeværelse af det enkelte menneske.

I hans skildringer af dagliglivet er der et gennemgående fokus på de unikke detaljer i de givne omgivelser. Et sådant værk, Women Selling Water and Oranges on the Road to Heliopolis, Near Cairo, vidner om hans dybe interesse for teksturerne i et helt specifikt sted. Et andet værk, Vendeuses d'oranges à Héliopolis, findes i dag i Musée des Beaux-Arts i Nice. Disse malerier er vidnesbyrd om de år, han brugte på at observere lyset og menneskene i regionen.

• Women Selling Water and Oranges on the Road to Heliopolis, Near Cairo (1872)
• Vendeuses d'oranges à Héliopolis

De sidste år og døden

De afsluttende år af Cléments karriere var præget af en vedvarende kamp mod sygdom. I 1877 blev hans arbejde med et prestigefyldt udsnit, der gik ud på at kopiere en Mantegna fresco i Padua, afbrudt i utide. Opgaven, som fandt sted i Eremitani-klosteret, forblev ufuldført som følge af hans svigtende helbred. Denne turbulente periode betød, at han trak sig væk fra de formelle undervisningsroller, han havde besiddet i Lyon, hvilket i sidste ende førte til hans pensionering.

I et håb om at finde helbredelse gennem et andet klima, rejste han mod Nordafrika. Han tilbragte vinteren 1887–1888 i Algier, i den tro, at den friske luft kunne genoprette hans kræfter. Han gik bort dér den 2. februar 1888. Mens visse optegnelser placerer hans bortgang i Algier, tyder andre beretninger på, at han døde i Cherchell.