Den napolitanske mester: Livet og eftermælet efter Massimo Stanzione I det livlige, solbeskinnede Napoli i det syvende århundrede – en tid hvor byen stod som et af Europas mest betydningsfulde urbane centre – trådte en maler frem, der skulle omdefinere det visuelle sprog i den italienske barok. Massimo Stanzione, født i Frattamaggiore i 1585, var ikke blot en deltager i sin tids kunstneriske opblomstring; han var en transformativ kraft. Mens mange af hans samtidige nøjedes med at følge én enkelt stilistisk sti, besad Stanzione en sjælden, dualistisk vision. Han opnåede det, mange anså for um…
Et diagram over Massimo Stanzione's korpus, kortlagt ikke efter dato, men efter emne. Egerne er det, de malede; ringene er hvornår; og trådene mellem stjernerne afslører de mæcener og steder, der i hemmelighed forbinder dem.
Hver gren af atlaset samler værker efter deres motiv: portrætter, hellige scener, mytologier og videnskabelige studier. Klik på en egegren for at bringe den pågældende samling øverst.
Afstanden fra midten markerer tiden. Den inderste ring repræsenterer den tidligste periode; den yderste, de sidste år. Stilen modnes, efterhånden som man bevæger sig udad.
Farvede linjer forbinder værker, der er bundet sammen af samme mæcen, bestilling eller tema. Følg en kontekst for at se relaterede klynger lyse op på tværs af emner.