The Life Class

Kunstner

Victor Pasmore

Født i Chelsham, Storbritannien

Victor Pasmore: En pioner inden britisk abstraktion

Tidligt liv og uddannelse

Edwin John Victor Pasmore blev født den 3. december 1908 i Chelsham, Surrey.

Han modtog sin tidlige uddannelse ved Summer Fields School i Oxford og Harrow i West London.

Et vendepunkt indtraf med hans fars død i 1927, hvilket tvang ham til at påtage sig en administrativ stilling ved London County Council.

Han dyrkede maleriet på deltid ved Central School of Art og blev knyttet til Euston Road School.

Figurative begyndelse og krigserfaringer

I begyndelsen eksperimenterede Pasmore med abstraktion, men antog senere en lyrisk figurativ stil.

Hans tidlige værker skildrede ofte udsigter over Themsen fra Hammersmith, i stil med J.M.W. Turner og James McNeill Whistler.

En stærk moralsk holdning: Under Anden Verdenskrig var Pasmore samvittighedsfuld militærnægter.

Efter at være blevet nægtet anerkendelse af sin lokale kommission, blev han indkaldt til militærtjeneste i 1942. Han nægtede at følge ordrer og blev stillet for en krigsret, hvilket resulterede i en fængselsstraf på 123 dage.

Han appellerede denne beslutning med succes og opnåede betingelsesløs fritagelse fra militærtjeneste.

Skiftet til abstraktion

Pasmores gennembrud inden for abstrakt kunst fandt sted omkring 1947, dybt påvirket af Piet Mondrian og Paul Klee.

Han blev inspireret af deres skrifter om naturen og skabelsen af dynamisk harmoni i kunsten, da han troede, at dette varslede en fremtidig samfundsmæssig harmoni.

Vigtige indflydelser: Han hentede også inspiration fra Ben Nicholson og andre kunstnere tilknyttet Circle-gruppen.

Hans abstrakte arbejde involverede ofte collage og konstruktion af relieffer, hvor han var pioner i brugen af nye materialer, som til tider nåede store arkitektoniske dimensioner.

Store bedrifter og arkitektonisk integration

Revolutionerende indvirkning: Herbert Read beskrev Pasmores nye stil som ”den mest revolutionerende begivenhed i britisk efterkrigskunst”.

I 1950 blev han bestilt til at skabe et abstrakt vægmaleri til en busdepot i Kingston upon Thames.

Han bidrog med et vægmaleri til Festival of Britain i 1951, som fremviste flere britiske konstruktivister.

Apollo Pavilion: I 1955 blev han konsulterende direktør for arkitektonisk design for Peterlee Development Corporation. Midtpunktet i dette projekt var den abstrakte offentlige kunststruktur, Apollo Pavilion, som vakte betydelig kontrovers, men som forbliver et vigtigt vartegn.

International anerkendelse og senere liv

Pasmore repræsenterede Storbritannien ved Venedig Biennalen i 1961 og deltog i Documenta II i Kassel (1959).

Han fungerede som bestyrelsesmedlem for Tate Gallery, hvor han donerede adskillige værker til samlingen.

Uddannelsesmæssige bidrag: Han var en ledende skikkelse i promoveringen af abstrakt kunst og reformeringen af den billedkunstneriske uddannelse.

Fra 1954 til 1961 ledede han kunstkurset ved King’s College, Durham (Newcastle upon Tyne), hvor han udviklede et indflydelsesrigt kursus i generel kunst og design inspireret af Bauhaus.

Han flyttede til Malta i 1966 og døde i Gudja den 23. januar 1998 i en alder af 89 år.

Eftermæle og historisk betydning

Victor Pasmores arbejde markerede et vendepunkt i britisk kunst og etablerede abstraktionen som en vital kraft.

Hans integration af kunst og arkitektur udfordrede konventionelle grænser og påvirkede efterfølgende generationer af kunstnere og designere.

Victor Pasmore Gallery, der blev indviet på Malta i 2014, huser en permanent udstilling af hans værker skabt under hans tid på øen.

Museum

The Hepworth Wakefield

Udstillet i Wakefield, Storbritannien

The Hepworth Wakefield: Et fristed af skulptur og lys

Beliggende på den sydlige side af floden Calder i Wakefield, West Yorkshire, er The Hepworth Wakefield meget mere end blot et galleri; det er et arkitektonisk manifest og et vidnesbyrd om Barbara Hepworths eftermæle – en hyldest til britisk modernistisk kunst, der fortsat inspirerer besøgende den dag i dag. Da bygningen åbnede i 2011, tegnet af David Chipperfield Architects, indkapslede den selve essensen af sit navnebror: enkelhed, elegance og en dyb forbindelse til det omkringliggende landskab.

Et arkitektonisk vidunder:

Designet af David Chipperfield, er galleriets ti trapezformede blokke beklædt med pigmenteret beton – et banebrydende materialevalg, der reflekterer Wakefields industrielle arv, samtidig med at det omfavner en slående moderne æstetik.

Hepworths arv:

Samlingen huser over 400 skulpturer og tegninger af Barbara Hepworth, som fremviser hendes pionerende tilgang til form, rum og materiale – fra tidlige figurative værker til stadig mere abstrakte udforskninger af den menneskelige figur.

Mangfoldige kunstneriske stemmer:

Udover Hepworths bidrag fremmer The Hepworth Wakefield en rig vævning af britiske moderne og samtidskunstnere, herunder Henry Moore, Helen Chadwick og David Hockney, hvilket skaber en dialog mellem mestre og spirende talenter.

En historie forankret i tradition

Galleriets rødder findes i Wakefield Art Gallery, der blev etableret i 1923 som en lokal kulturinstitution – et rum dedikeret til at pleje kunstnerisk værdsættelse i lokalsamfundet. Det var dog den ambitiøse vision om at skabe et specialbygget sted, værdigt til at ære Hepworths indflydelse og fremme britisk skulptur, der drev transformationen til det nuværende The Hepworth Wakefield.

De tidlige år:

Wakefield Art Gallery fokuserede oprindeligt på at udstille værker af europæiske mestre side om side med regionale kunstnere.

Prisinitiativet:

Lanceringen af Hepworth Prize for Sculpture i 2015 har skabt en afgørende platform for støtte til spirende skulpturelle talenter og styrkelse af britisk kunstnerisk innovation.

Anerkendelse og priser:

Galleriets arkitektoniske genialitet blev anerkendt med titlen som Storbritanniens "Museum of the Year" i 2017 – et bevis på dets engagement i excellence og interaktion med de besøgende.

Udforskning af samtidskunst gennem skulptur

The Hepworth Wakefield udmærker sig ved sin urokkelige dedikation til at fremvise samtidskunst, især skulpturen. Galleriets kuratorer stræber efter at præsentere udstillinger, der udfordrer perceptioner og vækker intellektuel nysgerrighed – hvilket fremmer en dybere forståelse af kunstnerisk udtryk og dets rolle i at forme vores kulturelle landskab.

Seneste udstillinger:

Højdepunkter inkluderer retrospektive udstillinger dedikeret til kunstnere som Helen Chadwick, der tilbyder friske perspektiver på banebrydende værker samt udforskninger af diverse kunstneriske medier.

Samfundsmæssigt engagement:

Workshops, uddannelsesprogrammer og events udvider The Hepworth Wakefields rækkevidde langt ud over galleriets vægge – ved at forbinde sig med det lokale publikum og fremme kunstnerisk dannelse.

En unik destination:

Ved at kombinere arkitektonisk storhed med et levende kunstprogram, tilbyder The Hepworth Wakefield en fordybende oplevelse for kunstelskere, der søger inspiration og ønsker at dyrke værdsættelsen af den britiske kulturarv.

Bag murene: En hyldest til skulpturens indflydelse

Ethos i The Hepworth Wakefield rækker ud over blot fremvisning; det inkarnerer en tro på skulpturens evne til at kommunikere følelser, provokere tanken og berige vores forståelse af verden omkring os. Dets engagement i at støtte nye kunstnere sikrer, at britisk skulptur fortsætter med at udvikle sig – og inspirerer fremtidige generationer af kreative sjæle samt beriger den kulturelle diskurs.

Tim Sayers legat:

Galleriet erhvervede Hepworths

Sculpture with Colour (Oval Form) Pale Blue and Red (1943)

– et monumentalt værk, der tidligere blev solgt på auktion – takket være en generøs donation fra Tim Sayer, hvilket har styrket samlingen af de mest fejrede britiske kunstnere.

Løbende forskning og samarbejde:

Partnerskaber med institutioner som Art Fund understreger The Hepworth Wakefields dedikation til at fremme kunstfaglig forskning og skabe dialog mellem kunsten og samfundet.