Guide til elevkunst
Ophavsret Dette værk er i det offentlige domæne. Paulus Moreelse døde i 1638; ophavsretten varer 70 år efter kunstnerens død, så den udløb i 1708.
I kontekst
Self-Portrait, Paulus Moreelse, c. 1623 — Paulus Moreelse
Originalen måler 51 × 47 cm (højde × bredde), vist her ved siden af en voksen person af gennemsnitlig højde.
Skyggelagt: Paulus Moreelse' livstid (1571–1638) ▲ dette værk, 1623
Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.
Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: wahooart.com/da/art/similar/paulus-moreelse-self-portrait-paulus-moreelse-c-1623-D378FT-en/
Målt ud fra billedet
Hovedfarve
Black #19150f
Gemt palet
Om dette kunstværk
Self-Portrait, Paulus Moreelse, c. 1623 — Paulus Moreelse
There are three extant painted self-portraits by Moreelse, none of which is dated.4 Both De Jonge and Domela Nieuwenhuis consider the earliest to be the Self-Portrait in Hannover (fig. a), in which Moreelse wears a hat and holds a round disk, most likely a mirror.5 By comparison with the Hannover Self-Portrait, the composition of the Rijksmuseum painting is much simpler; Moreelse shows only his hatless head and shoulders. Although the present painting retains the dynamic pose of the Hannover Self-Portrait, in which the artist looks over his shoulder, it has been tempered. There are no allusions to Moreelse’s vocation as an artist. Instead, the ruff and, especially, the tabbaard emphasize his position as a prominent member of the bourgeoisie.6 According to Domela Nieuwenhuis, Moreelse’s choice of clothing in this portrait might have been prompted by the artist’s desire to identify himself with the foremost Utrecht portrait painter of the 16th century, Jan van Scorel, who was portrayed wearing a tabbaard by Antonio Moro in 1559. The tabbaard, however, was not an unusual clothing item in the 17th century, making it unlikely that anyone would have noticed the comparison if, indeed, such was intended by Moreelse. De Jonge dated Moreelse’s Rijksmuseum Self-Portrait to between 1630 and 1635.7 Domela Nieuwenhuis, though, has convincingly shown that a date around the beginning of the 1620s would be more appropriate.8 The sitter’s ‘stitched and ragged’ ruff would already have been old-fashioned by 1625,9 and while the sfumato handling evident in Moreelse’s portraits from before 1622 is missing, nor is the detailed plasticity of the faces in the portraits from 1625, such as the Portrait of a Man, possibly Reijnier Pauw (SK-C-1440) in evidence. The Rijksmuseum Self-Portrait can be best compared to the 1622 Portrait of a Man in Buenos Aires.10 The traditional identification of the present Self-Portrait as the model for an engraved portrait of Moreelse has been rightly repudiated by Domela Nieuwenhuis.11 Jonathan Bikker, 2007 See Bibliography and Rijksmuseum painting catalogues See Key to abbreviations and Acknowledgements This entry was published in J. Bikker (ed.), Dutch Paintings of the Seventeenth Century in the Rijksmuseum Amsterdam, I: Artists Born between 1570 and 1600, coll. cat. Amsterdam 2007, no. 218.
Kunstner og museum
Født i Utrecht, Holland
Michelangelo Merisi, bedre kendt som Caravaggio, forbliver en af de mest gådefulde og indflydelsesrige skikkelser i kunsthistorien. Han blev født i Milano omkring 1571, og hans liv var en virvelvind af dramatiske begivenheder—et voldsomt temperament, pensler dyppet i både genialitet og blod, og en arv, der fortsætter med at fange publikum århundreder senere. Hans rejse fra en relativt ukendt lombardisk maler til en berømt mester i Rom er et vidnesbyrd om hans rå talent, dristige teknikker og den dybe indvirkning, han havde på den vestlige kunsts udvikling. Caravaggios historie er ikke blot en fortællende om kunstnerisk bedrift; det er en saga vævet sammen med skandaler, vold og i sidste ende en vedvarende fascination.
Caravaggios tidlige liv forbliver indhyllet i mystik, selvom vi ved, at han blev født ind i en familie forbundet med de magtfulde Sforza- og Colonna-familier i Lombardiet. Hans far, Fermo Merisi, arbejdede som husholdningsadministrator for markisen af Caravaggio, og hans mor, Lucia Aratori, kom fra en velstående familie i samme distrikt. Han påbegyndte et læretid i Milano under Simone Peterzano, en efterfølger til Tizian, hvor han brugte fire år på at forfine sine færdigheder. Denne periode eksponerede ham for tidens herskende kunstneriske konventioner – en stil karakteriseret ved elegance, balance og fokus på idealiserede former. Dog viste Caravaggio allerede på dette tidlige stadie en vilje til at afvige fra de etablerede normer, hvilket antydede den revolutionerende tilgang, der snart skulle definere hans værk. Indflydelsen fra Leonardo da Vincis Den sidste nadver, som han så i sine formative år i Milano, nævnes ofte som en nøglefaktor i formningen af hans senere dramatiske kompositioner og innovative brug af perspektiv.
I 1592 flygtede Caravaggio fra Milano til Rom, hvor han ankom midt i byens livlige kunstscene for at søge tilflugt fra ubestemte "stridigheder". Han fandt hurtigt sig selv arbejdende som atelierassistent for Giuseppe Cesari, en succesfult maler ansat af pave Clement VIII. Denne periode var præget af hårdt arbejde og begrænset anerkendelse, men den gav ham uvurderlig erfaring og adgang til indflydelsesrige mæcener. Afgørende var det, at han begyndte at eksperimentere med sin egen stil og producerede værker som Drengen bidt af en firben (omkring 1594), som fremviste hans karakteristiske brug af tenebrisme – en dramatisk kontrast mellem lys og mørke – og hans hang til at skildre almindelige mennesker i ekstraordinære omstændigheder. Dette markerede et afgørende brud med de idealiserede figurer, der var fremherskende i meget af renæssancens kunst, da Caravaggio bevidst valgte modeller med grove træk og upolerede udseender, hvilket gav dem en hidtil uset følelse af umiddelbarhed og realisme.
Caravaggios kunstneriske innovationer rakte langt ud over hans valg af motiver og modelleringsteknikker. Hans beherskelse af chiaroscuro, manipulationen af lys og skygge, var fuldstændt transformativ. Han benyttede en teknik kendt som tenebrisme, hvor mørke skygger dominerer scenen og kaster figurerne ud i næsten totalt mørke, mens nøgleelementer fremhæves med intense lyspletter. Dette skabte en dramatisk, teatralsk effekt, der forstærkede den emotionelle indvirkning og ledte beskuerens øje mod specifikke punkter i kompositionen. Ydermere observerede og gengav Caravaggio minutiøst detaljer—teksturen i stoffer, rynkerne i ansigter, glansen i metal—med en forbløffende nøjagtighed. Han malede direkte på lærredet, ofte uden forberedende skitser, hvilket muliggjorde en spontan og intenst personlig tilgang. Denne teknik, kombineret med hans brug af levende modeller, resulterede i malerier, der føltes bemærkelsesværdigt umiddelbare og levende, som om de indfangede flygtige øjeblikke af den menneskelige erfaring.
Caravaggios liv tog en mørk drejning i 1606, da han blev involveret i et voldeligt sammenstød, der resulterede i en ung mands død. I stedet for at stå til ansvar for loven, flygtede han fra Rom og rejste gennem Napoli, Malta og Sicilien. På Malta førte hans voldsomme temperament til endnu en konflikt, hvilket kulminerede i hans udvisning fra Malteserordenen. Han vendte til sidst tilbage til Napoli, hvor han blev dødeligt såret under et slagsmål. Caravaggio døde i Porto Ercole, Toscana, i 1610 og efterlod sig et relativt lille samlet værk, men en umålelig indvirkning på efterfølgende generationer af kunstnere. Hans indflydelse kan ses i værkerne af Rembrandt, Velázquez, Géricault og utallige andre, der adopterede hans dramatiske lyssætning, realistiske portrættering af figurer og innovative tilgang til komposition. Caravaggios eftermæle strækker sig ud over maleriet; han ændrede fundamentalt den måde, kunstnere tilgik repræsentation på, ved at flytte fokus fra idealiseret skønhed til de rå realiteter i den menneskelige eksistens—et skift, der fortsat genlyder hos publikum i dag. Hans malerier forbliver intenst kraftfulde og fremkalder en følelse af drama, følelse og tidløs relevans.
wahooart.com/da/art/download/paulus-moreelse-self-portrait-paulus-moreelse-c-1623-D378FT-en/
Kig nærmere efter
Self-Portrait, Paulus Moreelse, c. 1623 — Paulus Moreelse
Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.
Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.