Papirformat

Guide til elevkunst

The Last Supper

Navn Klasse Dato

Fritz Von Uhde, The Last Supper (1886), Staatsgalerie Stuttgart. Offentlig ejendom.

Fakta om værket

Kunstner
Fritz Von Uhde wahooart.com/da/artists/fritz-von-uhde_da/
Kunstnerens levetid
1848 – 1911
Malet
1886
Medie
Oil
Oprindelig størrelse
206 x 324 cm
Bevægelse
Impressionism Painters working fast and outdoors to catch how light actually looked at one moment, rather than finishing smoothly in a studio.
Periode
19th Century
Afholdt hos
Staatsgalerie Stuttgart wahooart.com/da/museums/staatsgalerie-stuttgart-stuttgart_da/

I kontekst

The Last Supper — Fritz Von Uhde

Hvor stor er den?

Originalen måler 206 × 324 cm (højde × bredde), vist her ved siden af en voksen person af gennemsnitlig højde. Det er for stort til at kunne gengives i målestoksforhold på denne side.

Hvornår er dette malet?

  1. 1840
  2. 1850
  3. 1860
  4. 1870
  5. 1880
  6. 1890
  7. 1900
  8. 1910

Skyggelagt: Fritz Von Uhde' livstid (1848–1911) ▲ dette værk, 1886

Sammenlignelige værker

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: wahooart.com/da/art/similar/fritz-von-uhde-the-last-supper-AQR7RE-en/

Farver

Målt ud fra billedet

    Hovedfarve

    Black #160e14

    Gemt palet

    • #160E14
    • #9D8676
    • #553A37
    • #EAE4DB
    Primær farve
    Black
    Intensitet
    Monochromatic Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Statement Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Discordant Palette Hvor godt farverne spiller sammen, fra modstridende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Deep_shadow Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Muted Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    Fritz Von Uhde

    Født i Wolkenburg, Tyskland

    Tidligt liv og kunstneriske indflydelser

    Fritz von Uhde (født Friedrich Hermann Carl Uhde; 22. maj 1848 – 25. februar 1911) var en tysk maler af genremalerier og religiøse motiver. Hans stil befandt sig i spændingsfeltet mellem realisme og impressionisme, hvilket markerede ham som en af de første kunstnere, der kæmpede for plein-air maleri – friluftsmaleri – i Tyskland, hvilket var et dristigt brud med den ateliertradition, der dominerede samtiden. Uhde blev født i Wolkenburg, Sachsen, og hans familiære baggrund indgydede i ham en dyb værdsættelse for kunstneriske sysler. Hans far, som selv var maler ved siden af sit erhverv, og hans morfar, der var direktør for de kongelige museer i Dresden, skabte et miljø rigt på visuel kultur. Fra en tidlig alder udviste Uhde en inderlig fascination for kunsten under sin skolegang i Gymnasium, hvor han trivedes akademisk og fandt trøst i det kreative udtryk. Særligt bemærkelsesværdigt var hans families lutherske tro, som dybt prægede hans verdensbillede og kunstneriske sans.

    Akademisk uddannelse og militærtjeneste

    Drevet af denne passion blev Uhde i 1866 indskrevet ved Dresden Academy of Fine Arts, hvor han mødte en herskende kunstnerisk ånd, der var markant anderledes end hans egne tilbøjeligheder. Utilfreds med akademiets konservative tilgang opgav han hurtigt sine formelle studier for at slutte sig til hæren, hvor han tjente som instruktør i ridning for garderegimentet og opnåede rang af løjtnant i 1868. Denne militære erfaring udvidede hans perspektiv og sleb hans observationsevner – færdigheder, der skulle vise sig uvurderlige i hans senere kunstneriske virke. Mødet med maleren Makart i Wien i 1876 viste sig at være afgørende, da det antændte en lyst til uafhængig kunstnerisk udforskning og i sidste ende førte til hans afsked med militæret i 1877.

    Stræben efter kunstnerisk uafhængighed og parisiske indflydelser

    Beslutsom på at skabe sin egen vej flyttede Uhde til München i 1877, hvor han opslugte sig selv i den levende kunstneriske atmosfære i den bayerske hovedstad og blev optaget på akademiets her. I søgen efter inspiration fra de hollandske mestre – især Rembrandt – studerede han flittigt deres teknikker og kompositionsstrategier. Han fandt også vejledning hos Lilla Cabot Perry, hvis indflydelse rakte langt ud over blot stilistisk efterligning; Perry opmuntrede Uhde til at omfavne en mere ekspressiv brug af farver, hvilket afspejlede den spirende impressionistiske bevægelse. På trods af afvisninger fra prestigefyldte atelierer som Pilotys eller Lindenschmits, holdt Uhde fast i sin søgen efter kunstnerisk anerkendelse og rejste til Paris i 179, hvor han fortsatte sine studier under Mihály Munkácsys vejledning.

    Det impressionistiske gennembrud og München-secessionen

    En transformativ rejse til Nederlandene i 1882 ændrede afgørende Uhdes kunstneriske bane og fik ham til at opgive den mørke chiaroscuro, som de Münchenske kunstnere foretrak, til fordel for en kolorisme dybt forankret i impressionistiske principper. Inspireret af sin medkunstner Adolf Hölzel eksperimenterede Uhde med friluftsmaleri – at indfange landskaber og scener direkte fra naturen – en teknik fremmet af lysende skikkelser som Claude Monet og Pierre Auguste Renoir. Hans ikoniske maleri “Sangeren” (1880), udstillet på Salonen i Paris, modtog en æresbevisning og markerede et gennembrud i hans kunstneriske karriere. Da han indså behovet for kunstnerisk fornyelse uden for de akademiske rammer, var Uhde med til at grundlægge München-secessionen i 1890 sammen med Ludwig Dill og Lovis Corinth – et kollektiv dedikeret til at udfordre etablerede konventioner og advokere for en mere frigjort æstetisk vision.

    De senere år og eftermæle

    Gennem sine senere år fortsatte Uhde med at skabe mesterlige malerier karakteriseret ved en dyb psykologisk tyngde og symbolsk resonans. Hans arbejde opnåede betydelig anerkendelse i hans levetid, hvilket sikrede ham æresmedlemskab i akademierne i München, Dresden og Berlin. Han blev den første præsident for Secessionen, hvilket cementerede hans rolle som en leder inden for den tyske avantgarde. Som en af de vigtigste kunstnere i det 20. århundrede kan Fritz von Uhdes vedvarende indflydelse ses i værkerne fra efterfølgende generationer af malere – kunstnere, der omfavnede hans pionerånd og hyldede den ekspressive kraft i farve og observation.

    Museum

    Staatsgalerie Stuttgart

    Udstillet i Stuttgart, Tyskland

    En Dialog Gennem Århundreder: Staatsgalerie Stuttgart

    Staatsgalerie Stuttgart er mere end blot et depot for kunst; det er en fængslende samtale, der strækker sig over otte århundreders europæisk kunstnerisk bestræbelse. Grundlagt i 1843 som Den Kongelige Kunstskole og galleri afspejler dens udvikling Tysklands egen kulturelle rejse, kulminerende i en institution, der dristigt stiller tradition op mod innovation. Museet eksisterer som to distinkte arkitektoniske enheder – Alte Staatsgalerie og Neue Staatsgalerie – hver et kraftfuldt udsagn fra sin tid, der huser samlinger, der taler bind om skiftende æstetiske følelser og den vedvarende menneskelige trang til at skabe. At vandre gennem dets haller er at begive sig ud på en visuel odyssé, hvor man møder mesterværker, der udfordrer opfattelser og antænder kontemplation.

    Klassicismens Varige Arv: Alte Staatsgalerie

    Alte Staatsgalerie, fuldført i 1843, står som et vidnesbyrd om klassisk forms vedvarende kraft. Dens statelige facade, omhyggeligt udformet med symmetri og proportioner for øje, modsatte sig bevidst den spirende Romantiske bevægelse og omfavnede i stedet klarheden og ordenen, der blev fremmet af nyklassicismen. At træde ind er som at komme ind i en verden gennemsyret af ærbødighed for fortiden. Samlingen fokuserer primært på tysk maleri fra middelalderen til baroktiden og giver et dybt indblik i udviklingen af kunstnerisk teknik og religiøs ikonografi. Annibale Carraccis “Kristi Lig” er særligt slående – en hjerteskærende skildring af højtidelighed og sorg, gengivet med bemærkelsesværdig anatomisk præcision. Ved siden af dette kraftfulde værk finder man udsøgte eksempler på hollandske mestre, hvis lærreder flyder over med detaljeret realisme, der fanger nuancerne i hverdagen i Nordrenæssancen. Galleriets dedikation til at bevare disse værker handler ikke blot om at beskytte genstande; det handler om at beskytte et vitalt link til vores kulturarv og give fremtidige generationer mulighed for at forbinde sig med fortidens kunstneriske ånd.

    En Postmoderne Provokation: Neue Staatsgalerie

    I skarp kontrast til Alte Staatsgaleries tilbageholdende elegance står Neue Staatsgalerie, fuldført i 1984 af britiske arkitekt James Stirling. Denne bygning er ikke blot en beholder for kunst; det er et kunstværk i sig selv – en dristig erklæring om postmodern arkitektonisk filosofi. Stirling afviste bevidst konventionelle normer, valgte industrielle materialer som stål og omfavnede en dynamisk asymmetri, der med vilje forstyrrer den harmoniske balance i klassisk design. Hovedelementet i denne dristige struktur er dens monumentale rotunde, badet i naturligt lys og huser en skulpturhave, der problemfrit blander indre og ydre rum. Denne gestus er ikke tilfældig; det er en invitation til at engagere sig i kunsten på et mere visceral niveau, opmuntre beskuerne til at overveje deres omgivelser og sætte spørgsmålstegn ved fastlagte grænser. Neue Staatsgalerie fungerer som en kraftfuld metafor for museets overordnede mission: at konfrontere publikum med kunstneriske ideer, der transcenderer historiske konventioner og udfordrer forudfattede forestillinger om skønhed og form.

    Fra Mestre til Moderne Innovatorer: En Samling Uden Grænser

    Bredden af Staatsgaleries samling er virkelig fantastisk og omfatter et ekstraordinært udvalg af kunstneriske udtryk. Besøgende kan spore udviklingen af moderne kunst gennem ikoniske værker af Pablo Picasso og Henri Matisse, opleve revolutionerende teknikker, der definerede det 20. århundrede, på første hånd. Museet praler også med en betydelig samling af værker af Joseph Beuys, hvis banebrydende arbejde skubbede grænserne for kunstnerisk sprog og omdefinerede forholdet mellem kunst og samfund. Max Beckmanns “Rejse på Fisken” er særligt overbevisende – et komplekst og gådefuldt maleri, der inviterer til flere fortolkninger og udfordrer beskuernes opfattelse af virkeligheden. Og så er der Salvador Dalís surrealistiske udforskning af det ubevidste, der giver et glimt ind i en verden, hvor logikken opløses, og fantasien hersker. Staatsgalerie præsenterer ikke blot kunst; den fremmer dialog, opmuntrer besøgende til at engagere sig i udfordrende ideer og danne deres egne fortolkninger.

    En Unik Syntese: Hvor Historie Møder Innovation

    Det, der virkelig adskiller Staatsgalerie Stuttgart, er dens unikke syntese af historisk ærbødighed og nutidig provokation. Den bevidste juxtaposition af Alte og Neue Staatsgalerie-bygningerne – klassisk tilbageholdenhed versus postmodern dristighed – skaber en dynamisk spænding, der beriger seeroplevelsen. Det er et museum, hvor man kan spore udviklingen af kunstnerisk tanke gennem århundreder, opleve de skiftende æstetiske følelser, der har formet vores kulturelle landskab, på første hånd. Ud over sin permanente samling er Staatsgalerie forpligtet til at være vært for innovative udstillinger, der udforsker nutidige temaer og viser fremadstormende kunstnere. Denne dedikation til både at bevare fortiden og omfavne fremtiden befæster dens position som en førende institution i kunstens verden – et sted, hvor historie møder innovation, og hvor hvert besøg lover nye opdagelser.

    Her kan du læse mere

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for The Last Supper

    wahooart.com/da/art/download/fritz-von-uhde-the-last-supper-AQR7RE-en/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Uhde, Fritz Von. The Last Supper. 1886, Staatsgalerie Stuttgart. https://wahooart.com/da/art/fritz-von-uhde-the-last-supper-AQR7RE-en/
    APA
    Uhde, Fritz Von (1886). The Last Supper [Painting]. Staatsgalerie Stuttgart. https://wahooart.com/da/art/fritz-von-uhde-the-last-supper-AQR7RE-en/
    Chicago
    Fritz Von Uhde. The Last Supper. 1886. Staatsgalerie Stuttgart. https://wahooart.com/da/art/fritz-von-uhde-the-last-supper-AQR7RE-en/
    Harvard
    Uhde, Fritz Von (1886) The Last Supper. Staatsgalerie Stuttgart. Available at: https://wahooart.com/da/art/fritz-von-uhde-the-last-supper-AQR7RE-en/

    Kig nærmere efter

    The Last Supper — Fritz Von Uhde

    Kig nærmere

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Vores katalog klassificerer dette værk under: jesus, disciples, dining table. Er du enig? Hvad ville du tilføje eller fjerne?
    4. Se tilbage på The three daughters of the artist in the garden (1900) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.
    5. Impressionism: Painters working fast and outdoors to catch how light actually looked at one moment, rather than finishing smoothly in a studio. Hvor kan du se det i dette værk?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.