Papirformat

Guide til elevkunst

The Good Samaritan

Navn Klasse Dato

Ferdinand Hodler, The Good Samaritan (1885), Kunsthaus Zürich. Offentlig ejendom.

Fakta om værket

Kunstner
Ferdinand Hodler wahooart.com/da/artists/ferdinand-hodler_da/
Kunstnerens levetid
1853 – 1918
Malet
1885
Medie
Oil
Bevægelse
Contemporary Realism Living artists painting the real world with traditional skill, often from photographs as well as from life.
Periode
19th Century
Afholdt hos
Kunsthaus Zürich wahooart.com/da/museums/kunsthaus-zurich-zurich_da/
Artistic style
Realism
Influences
Japanese Art
Notable elements or techniques
Use of muted colors, stylized figures
Subject or theme
Christian Parable

I kontekst

The Good Samaritan — Ferdinand Hodler

Hvornår er dette malet?

  1. 1850
  2. 1860
  3. 1870
  4. 1880
  5. 1890
  6. 1900
  7. 1910

Skyggelagt: Ferdinand Hodler' livstid (1853–1918) ▲ dette værk, 1885

Sammenlignelige værker

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: wahooart.com/da/art/similar/ferdinand-hodler-the-good-samaritan-8LHU56-en/

Farver

Målt ud fra billedet

    Hovedfarve

    Phthalo Green #2d231f

    Gemt palet

    • #2D231F
    • #CEBC94
    • #797665
    • #9A6039
    Farvepalette
    Earthy Den dominerende farvefamilie i billedet.
    Primær farve
    Phthalo Green
    Intensitet
    Balanced Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Statement Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Strong Color Unity Hvor godt farverne spiller sammen, fra modstridende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Bright Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Balanced Soft Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Om dette kunstværk

    The Good Samaritan — Ferdinand Hodler

    A Vision Steeped in Sorrow and Sublime Beauty

    Ferdinand Hodler's "The Good Samaritan," completed in 1885, stands as a cornerstone of Swiss Symbolist painting—a testament to an artist profoundly marked by personal tragedy yet capable of distilling universal themes into breathtaking visual form. Born in Bern, Switzerland, Hodler’s formative years were irrevocably altered by the premature deaths of his father and two younger brothers. These early experiences of loss instilled within him a lifelong preoccupation with mortality, a motif that would recur throughout his oeuvre and inform the distinctive, soulful aesthetic sensibilities found in this masterpiece. To gaze upon this work is to encounter an artist who has transformed private grief into a public meditation on the resilience of the human spirit.

    The painting itself embodies the core tenets of Symbolism, rejecting the literal, photographic representation favored by many of his contemporaries in favor of evocative suggestion. Hodler eschewed the fleeting light of Impressionism, prioritizing instead a meticulously crafted style characterized by flattened planes and a muted, contemplative color palette. He employed a technique known as “Tonemalerei,” or tonal painting, wherein he layered thin washes of pigment to create subtle gradations of tone. This masterful manipulation of light and shadow lends the scene an ethereal, almost otherworldly quality, where the boundaries between the physical world and the spiritual realm begin to blur.

    The Sacred Rhythm of Compassion

    At the heart of the composition lies a profound human drama: a solitary figure tending to another wounded man. This direct reference to the biblical parable of the Good Samaritan is rendered with striking, unconventional beauty. Hodler’s central figures are depicted in an almost sculptural manner; their forms are simplified and idealized, conveying a sense of serene dignity amidst palpable suffering. The inclusion of two sheep in the background—one on the left and another toward the right—adds a layer of quiet symbolism, perhaps representing innocence or purity, which stands in poignant contrast to the human struggle unfolding in the foreground.

    For the discerning collector or interior designer, this piece offers more than mere decoration; it provides an emotional anchor for a space. The painting’s ability to evoke compassion and care makes it a powerful addition to any curated collection. Its subdued tones and rhythmic composition allow it to integrate seamlessly into sophisticated environments, offering a moment of quiet reflection. Whether placed in a grand gallery or a private study, "The Good Samaritan" serves as a timeless reminder of our shared responsibility toward one another, making it an investment in both art and profound human sentiment.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    Ferdinand Hodler

    Født i Bern, Schweiz

    Ferdinand Hodler: En Schweizisk Symbolist i Kontrast til Livets Foranderlighed

    Ferdinand Hodler, et navn der er uløseligt forbundet med det schweiziske landskab og sproget hos symbolismen, steg fra ydmyge begyndelser til at blive en af de mest betydningsfulde kunstnere i det sene 19. og tidlige 20. århundrede. Han blev født i Bern, Schweiz, i 1853, og hans liv var dybt præget af tidlig tab – et tilbagevendende tema, der ville gennemskære hans kunstneriske vision. De uretidige dødsfald af sin far og to yngre brødre før han nåede teenageårene kastede en lang skygge over ham, og indgydte i ham en dyb refleksion over dødelighed og livets flygtende natur. Disse oplevelser, sammenfiltret med en skarp følsomhed over for naturens skønhed og magt, blev centrale principper i hans udviklende oeuvre. I første omgang ansat som dekorationsmaler, transcenderede Hodlers indbyggede talent hurtigt blot håndværk; han længte efter formel uddannelse og kunstnerisk udforskning ud over de begrænsninger, der var forbundet med kommerciel arbejde. Denne ambition førte ham til Genève i 1871, hvor han fordybede sig i studier, deltog i videnskabelige foredrag sideløbende med at omkopiere mesterværker på byens museum – en streng uddannelse, der lagde grundlaget for hans fremtidige innovationer.

    Fra Realisme til ‘Parallelisme’: Skabelsen af En Unik Vision

    Hodlers kunstneriske rejse var præget af konstant udvikling og en vedholdende stræben efter udtryksevne. Hans tidlige værker afspejlede den herskende realistiske stil på det tidspunkt – portrætter, landskaber og genrebilleder udført med omhyggelig detalje. Men han fandt hurtigt sig selv begrænset af disse konventioner, søgende efter en måde at udtrykke dybere følelser og filosofiske ideer på. Denne søgen førte ham mod symbolismen, en bevægelse der forkyndte naturtro repræsentation til fordel for subjektiv erfaring og suggestive billeder. Alligevel adopterede Hodler ikke blot symbolismens dogmer; i stedet skabte han sin egen unikke vej, udviklende hvad han kaldte “parallelisme”. Denne distinkte stil involverede at arrangere figurer og former i rytmiske, næsten geometriske mønstre – skabelsen af en følelse af både harmoni og spænding – en visuel repræsentation af sammenhængen mellem alle ting. Det var et forsøg på at gengive ikke blot hvad han så, men hvordan han følte – de underliggende følelsesmæssige strømme, der forbundne alle ting. Natten (1890), en af hans mest berømte værker, markerede et afgørende vendepunkt, og signalerede ankomsten af en virkelig original stemme. Den oprindelige kontrovers omkring maleriet, med sin antydning af død og ro, cementerede Hodlers position som en førende figur i europæisk kunst.

    Landmærker i Maleri: Nøgleværker og Deres Betydning

    I løbet af sin produktive karriere skabte Hodler et bemærkelsesværdigt kunstværk, der fortsat resonerer hos publikum i dag. Dagen (1893) er et af hans mest ambitiøse og fejrede præg – et monumentalt historisk maleri, der viser hans mesterskab inden for komposition og symbolisme. Huseret på Kunstmuseum Zürich, er dette værk en kraftfuld meditation over liv, død og genfødsel, gengivet med en slående blanding af realisme og visionær intensitet. Dagens enorme skala og følelsesmæssige vægt cementerede Hodlers position som en fremtrædende figur i europæisk kunst. Andre bemærkelsesværdige værker omfatter utallige billeder af de schweiziske Alper, fyldt med en følelse af betagende storhed, og portrætter, der afslører hans dybe forståelse for menneskelig psykologi. Han genbesøgte ofte temaer om tab og sorg, måske som et udtryk for sine egne barndomstraumer, men infunderede dem altid med en følelse af værdighed og modstandskraft. Hans malerier var ikke blot repræsentationer; de var følelsesmæssige landskaber, der inviterede seerne til at reflektere over livets fundamentale spørgsmål. Værker som Sandheden II (1897) demonstrerer Hodlers evne til at blande klassiske former med moderne sansninger og skabe billeder, der er både tidløse og slående nutidige – et vidnesbyrd om hans innovative ånd.

    En Varig Arv: Indflydelse og Historisk Kontekst

    Ferdinand Hodlers indflydelse spredte sig langt ud over Schweiz’ grænser. Hans innovative brug af symbolisme og udviklingen af “parallelisme” banede vejen for expressionismen, med dets fokus på subjektiv følelse og forvrængede former. Kunstnere, der fulgte i hans fodspor, anerkendte ham som en præcursor til deres egne udforskninger af indre erfaring. Hodlers arbejde resonerede også med bredere kulturelle strømme i det sene 19. og tidlige 20. århundrede – en periode kendetegnet ved hurtige sociale forandringer, videnskabelige fremskridt og en voksende følelse af eksistentiel angst. Hans malerier tilbød et visuelt sprog til at håndtere disse komplekse spørgsmål og gav trøst og indsigt i en verden, der blev mere og mere usikker. I dag bevares Hodlers værker i store museer over hele Europa og udover, hvilket sikrer, at hans kunstneriske vision fortsætter med at inspirere og udfordre generationer af seere. Han forbliver en fremtrædende figur i schweizisk kunsthistorie, fejret ikke kun for sin tekniske dygtighed, men også for hans dybe følelsesmæssige dybde og hans urokkelige engagement i at udforske menneskehedens mysterier.

    Udforskning af Hodler Yderligere

    For et dybdegående kig ind i hans liv og arbejde: Wikipedia - Ferdinand Hodler

    Opdag mere af hans malerier på: AllPaintingsStore - Ferdinand Hodler Collection

    Se Dagen (1893) her: AllPaintingsStore - The Day

    Museum

    Kunsthaus Zürich

    Udstillet i Zürich, Schweiz

    En Sanctuaries af Kunstnerisk Echo: En Udforskning af Kunsthaus Zürich

    Indlejret i hjertet af Zürichs pulserende liv, er Kunsthaus Zürich langt mere end blot et kunstmuseum; det er en fordybende oplevelse, en dialog der strækker sig over århundreder og kunststrømninger. Fra dets beskedne begyndelse som et selskab dedikeret til at fremme værdsættelsen af kunstnerisk udtryk, har museet udviklet sig til Schweiz’ største kulturelle institution – et rum hvor historie pulserer side om side med innovation, og inviterer besøgende på en dybdegående rejse gennem tiden. Luften indenfor synes selv at være infuseret med kreativitet, der lokker til udforskning og eftertanke, og lover et møde, der transcenderer simpel observation. Mere end blot at udstille mesterværker, stræber Kunsthaus efter at belyse deres kontekst, deres indflydelse og deres vedvarende relevans for vores verden.

    Museets fortælling er uløseligt forbundet med dets arkitektoniske udvikling. I første omgang koncepteret af Karl Moser og Robert Curjel i 1910, står den oprindelige bygning som et levende vidnesbyrd om Secession-bevægelsen – en dristig erklæring om uafhængighed fra akademiske begrænsninger. Dens Neo-Grec facade, prydet med intrikate skulpturelle relieffer inspireret af klassisk antikken, etablerer straks museets identitet som en champion af avantgarde-tanke. Men erkendelsen af samlingens eksponentielle vækst førte uundgåeligt til udvidelse. I det 20. århundrede blev tilføjelser omhyggeligt integreret, kulminerede i den betagende 2020-udvidelse af David Chipperfield Architects – en harmonisk samtale mellem gammelt og nyt, der dramatisk forøger rumkapaciteten samtidig med at bevare museets kerneæstetiske principper. Dette er ikke blot en tilføjelse; det er en mesterlig integration af historie og modernitet, der skaber et rum med overraskende intimitet og pragt.

    Secessionens Arv: Mosers Vision

    Hjertet af Kunsthaus’s historie ligger Karl Mosers vision for den oprindelige bygning. Ved at omfavne Secession-bevægelsens principper – en revolutionerende kunststrøm, der prioriterede frihed, eksperimentering og en afvisning af traditionelle akademiske stilarter – søgte Moser at skabe et rum, der afspejlede Zürichs blomstrende kunstneriske ånd. Den Neo-Grec facade, med sine bevidste referencer til klassiske former, var ikke en imitation, men en genfortolkning, infuseret med en distinkt moderne sanselighed. Bygningens indre rum var designet til at være både overdådige og intime, fremme en følelse af opdagelse og opfordre besøgende til at engagere sig dybt med kunsten på udstillingen. Denne indledende design etablerede en arv af dristig kunstnerisk udtryk, der fortsat informerer museets tilgang i dag.

    Udvidelse Over Tid: Integration af Historie og Innovation

    Kunsthaus’s vækst krævede tilpasning, hvilket førte til en række omhyggeligt overvejede arkitektoniske udvidelser gennem det 20. århundrede. Hver tilføjelse blev koncepteret som en respektfuld reaktion på den eksisterende struktur, og sikrede at nye rum harmonerede med museets historiske identitet. Den mest markante transformation kom i 2020 med David Chipperfield Architects’ ambitiøse udvidelse. Denne slående, fristående bygning – et vidnesbyrd om moderne designprincipper – huser samlingen af klassisk modernisme, Bührle Collection, midlertidige udstillinger og kunst fra 1960 og fremefter. Integrationen af dette nye rum forstyrrer ikke den oprindelige; i stedet skaber det en dynamisk dialog mellem fortid og nutid, der tilbyder besøgende en hidtil uset bredde af kunstneriske oplevelser.

    En Fejring af Kunstnerisk Diversitet: Fra Monet til Giacometti

    Indenfor dets vægge har Kunsthaus Zürich en ekstraordinær samling spændende over århundreder og kontinenter. Besøgende kan forsvinde ind i de lysende landskaber fra Claude Monet – fange flygtige øjeblikke af lys og atmosfære med hans signatur Impressionistiske penselstrøg. Museets dedikation til Alberto Giacomettis skulpturer – ofte præget af en hjerteskærende skrøbelighed og eksistentiel vægt – afslører kunstnerens dybe engagement med menneskelig form og kompleksiteten i den moderne tilstand. Ud over disse ikoniske værker omfatter samlingen mesterværker af Edvard Munch, Pablo Picasso, Chagall, Kokoschka, Beckmann og utallige andre – et vidnesbyrd om museets forpligtelse til at vise kunstnerisk diversitet på tværs af tider og bevægelser. Kunsthaus huser også en betydelig samling schweizisk kunst, herunder værker af Füssli, Segantini, Hodler, Vallotton og Zürich concrete kunstnere som Bill, Glarner og Loewensberg.

    Nutidige Strømme: Engagerende Ideer og Stemmer

    Kunsthaus Zürich er ikke blot et museum for fortiden; det dyrker aktivt dialog med nutidig kunst. Det giver en vital platform for innovative installationer, tankevækkende udstillinger og engagerende programmer, der udfordrer konventioner og fremkalder refleksion. Fra multimedieundersøgelser til interaktive oplevelser inviterer museet besøgende til at grapple med presserende samfundsmæssige spørgsmål gennem kunstnerisk kreativitet – bekræfter sin rolle som et fyrtårn af intellektuel nysgerrighed og kulturel dynamik. I øjeblikket er museet dedikeret til at fremvise værker af kunstnere såsom Pipilotti Rist og Peter Fischli/David Weiss, der afspejler en forpligtelse til at omfavne nye stemmer og perspektiver i kunstverdenen.

    Useful Links:

    Kunsthaus Zürich - Wikipedia:

    https://en.wikipedia.org/wiki/Kunsthaus_Z%C3%BCrich

    Kunsthaus Zürich, Zurich, Switzerland - Google Arts & Culture:

    https://artsandculture.google.com/partner/kunsthaus-zuerich

    David Chipperfield Architects - Kunsthaus Zürich:

    https://davidchipperfield.com/projects/kunsthaus-zurich

    Her kan du læse mere

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for The Good Samaritan

    wahooart.com/da/art/download/ferdinand-hodler-the-good-samaritan-8LHU56-en/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Hodler, Ferdinand. The Good Samaritan. 1885, Kunsthaus Zürich. https://wahooart.com/da/art/ferdinand-hodler-the-good-samaritan-8LHU56-en/
    APA
    Hodler, Ferdinand (1885). The Good Samaritan [Painting]. Kunsthaus Zürich. https://wahooart.com/da/art/ferdinand-hodler-the-good-samaritan-8LHU56-en/
    Chicago
    Ferdinand Hodler. The Good Samaritan. 1885. Kunsthaus Zürich. https://wahooart.com/da/art/ferdinand-hodler-the-good-samaritan-8LHU56-en/
    Harvard
    Hodler, Ferdinand (1885) The Good Samaritan. Kunsthaus Zürich. Available at: https://wahooart.com/da/art/ferdinand-hodler-the-good-samaritan-8LHU56-en/

    Kig nærmere efter

    The Good Samaritan — Ferdinand Hodler

    Kig nærmere

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Vores katalog klassificerer dette værk under: compassion, humanity, religious. Er du enig? Hvad ville du tilføje eller fjerne?
    4. Se tilbage på Landscape of the Swiss Alps (1918) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.
    5. Contemporary Realism: Living artists painting the real world with traditional skill, often from photographs as well as from life. Hvor kan du se det i dette værk?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.

    Kunstquiz

    The Good Samaritan — Ferdinand Hodler

    Hvor godt kender du dette kunstværk?

    Afkryds ét svar for hvert af de 5 spørgsmål nedenfor. Hvert spørgsmål har præcis ét korrekt svar.

    1. 1. What artistic style is Ferdinand Hodler's “The Good Samaritan” primarily associated with?

      • A Impressionism
      • B Cubism
      • C Realism
    2. 2. Which biblical parable does the painting depict?

      • A Noah's Ark
      • B Moses and the Burning Bush
      • C The Good Samaritan
    3. 3. What symbolic element is represented by the sheep in the background of “The Good Samaritan”?

      • A Wealth
      • B Strength
      • C Innocence
    4. 4. When was Ferdinand Hodler born?

      • A 1865
      • B 1870
      • C 1853
    5. 5. What is a notable characteristic of Hodler's artistic vision influenced by his personal experiences?

      • A Emphasis on vibrant color palettes
      • B Fragmentation of forms
      • C Reflection on mortality and loss

    Min score: ____ ud af 5

    Svarside — til læreren

    Dette starter en ny trykt side, så den kan blot udelades fra kopierne.

    1C · 2C · 3C · 4C · 5C