Leopold werner (1860)

Kunstner

Anton Von Werner

Født i Frankfurt (Oder), Tyskland

Tidligt liv og uddannelse

Født: Frankfurt (Oder), Tyskland, 9. maj 1843

Død: Berlin, Tyskland, 4. januar 1915

Baggrund: Søn af en tømrer; hans familie blev adlet i 1701.

Tidlig træning: Begyndte i lære som dekorationsmaler i 1857.

Formel uddannelse: Studerede ved den Preussiske Kunstakademi i Berlin (1860-1862) og derefter ved Kunstakademiet i Karlsruhe (1862-1866).

Indflydelse fra Karlsruhe: Studerede under Johann Wilhelm Schirmer, Ludwig des Coudres, Adolf Schroedter og Karl Friedrich Lessing. Mødte kunstnere som Eduard Devrient, Johannes Brahms, Paul Heyse og Hans Gude.

Kunstnerisk udvikling og hovedværker

Tidlig indflydelse: Besøgte Paris i 1865 og 1867, inspireret af historiemalerierne af Jean-Auguste-Dominique Ingres, Eugène Delacroix, Ernest Meissonier og Léon Cogniet.

Den italienske periode: Tilbragte tid i Rom (1868-1869) sammen med Anselm Feuerbach.

Bestillinger fra den fransk-preussiske krig: Vidnede og dokumenterede den fransk-preussiske krig (1870-1871) og modtog bestillinger på at forevige nøglebegivenheder.

Vigtige værker:

Capitulation of Sedan

Proklamationen af det tyske kejserrige i Versailles – Et skelsærende værk, der sikrede hans berømmelse.

Moltke før Paris

Moltke i Versailles

Mødet mellem Bismarck og Napoleon III

Dekorationer til Sejrssøjlen i Berlin (herunder et stort velarium og glasmosaikker)

Stil: Er primært kendt for sine historiemalerier, der skildrer politiske og militære begivenheder. Hans stil er karakteriseret ved realisme og sans for detaljen, hvilket afspejler naturalismen.

Karriere og anerkendelse

Professor ved Berlin-akademiet (1873).

Direktør for den Preussiske Kunstakademi (1875-1890).

Mentor for kejser Wilhelm II: Underviste kejseren i malerkunst.

Direktør for Nationalgalleriet i Berlin (1909-1915).

Æresbevisninger og priser: Modtog adskillige priser, herunder Ordenen af Den Røde Ørn af første klasse med bånd samt titlen som rådgiver af første klasse.

Kongelig beskyttelse: Nød et tæt forhold til kejser Wilhelm I, Frederik III og Wilhelm II, hvilket sikrede ham betydelig patronage og vigtige bestillingsopgaver.

Historisk betydning og eftermæle

Hovedperson i den wilhelminske periode: Betragtes som en ledende skikkelse i wilhelminsk kunst, der afspejler tidens fokus på militarisme, nationalisme og kejserlig storhed.

Dokumentation af historiske begivenheder: Hans malerier udgør værdifulde visuelle optegnelser over betydningsfulde begivenheder i tysk historie, især den fransk-preussiske krig.

Kritisk modtagelse: Selvom han var populær i sin levetid, mødte hans arbejde senere kritik for en oplevet mangel på kunstnerisk dybde og en overdreven realistisk stil. Nogle kritikere betragtede det som propagandistisk snarere end rent kunstnerisk.

Efterkrigstidens omdømme: Hans tilknytning til monarkiet førte til et fald i popularitet efter Første Verdenskrig, især under de nationalsocialistiske regimer.

De senere år og død

Fortsat kunstnerisk virke: På trods af skiftende smag forblev Werner aktiv indtil sin død.

Retrospektiv udstilling: En stor retrospektiv udstilling blev planlagt i 1913 for at fejre hans 70-års fødselsdag, men den blev i sidste ende aflyst på grund af uenigheder om udstillingens indhold.

Død: Døde i Berlin den 4. januar 1915 og blev stedt til hvile på Alter Zwölf-Apostel-Kirchhof.